Flyvemaskinen

0,00 kr. 0.00% af 8.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
Tina Korsbaek Holm @tina

medlem siden 26. april, 2015

Om projektet

Hej Booomerangere


HVEM ER VI


Vi er et ambitiøst filmhold fra KBH Film- og Fotoskole. Vi er netop gået i gang med vores afgangsfilm og har en vision om at lave en familie- og eventyrfilm. Vi er en gruppe, der virkelig brænder for det, vi laver, og vi går altid til værks med 100 % gåpåmod! Vi har vilje til selv at ofre os for projekter, men nogle gange må man også bede om hjælp! Dette er årsagen til, at vi har oprettet dette indlæg – i håbet om, at I vil hjælpe os.


FILMEN


Dette er en historie, som skal følge en sorgmodig dreng efter en meget trist situation. En ung pilot dør i en flyulykke og han efterlader sig kone og søn. Konen er helt knust over at have mistet sin mand og er derfor ude af stand til at være mor efter ulykken. Sønnen bliver derfor efterladt til sig selv, hvor han opfinder en fantasiven, som han snakker med om alt, hvad han plejede at snakke med sin far om. Det er især en hård tid for sønnen, da hans far og ham var meget tætte. Sønnen minder meget om sin far og går op i flyvemaskiner. Sammen gik far og søn tit og byggede ting og legede med ting, der kunne flyve. Nu har sønnen fået at vide, at hans far er kommet i himlen, og derfor har han sat sig et projekt for – at bygge en flyvemaskine, således han kan flyve op til sin far i himlen. Moderen opdager, hvad hendes søn har gang i og finder ud af, hvor god han er til at bygge. Herefter udspiller der sig et drama og en lang diskussion mellem mor og søn, eftersom moderen frygter mere end noget andet, at hun også skal miste sin søn.


HVAD VIL VI GERNE MED FILMEN


Vi vil gerne inspirere til at kunne være der for hinanden i en svær tid samt at have troen på, at tingene kan lade sig gøre, hvis bare man vil det nok.


DIN HJÆLP


For at kunne fuldføre vores projekt har vi brug for al’ den hjælp, som vi kan hente. Vi har sat vores budget til 8000,- da det er dyrt at skaffe tag over hovedet/lokationer, værktøj, dele til at kunne bygge en lille flyver (selvfølgelig ikke en rigtig flyver ;-)) samt kostumer.


Vi optager i 5-7 dage. Vi tror meget på projektet og det bliver en fornøjelse at deltage.


Vi håber derfor meget på, at I vil sponsorere os med et valgfrit beløb, materiale, eller andet, som du synes, der kunne passe til filmen. Det ville være os til stor hjælp!


HVAD FÅR DU UD AF DET


Filmen er præsenteret af KBH Film- og Fotoskole, men som TAK til DIG, vil du som minimum få dit navn, firma eller institution på sponsorlisten i filmens rulletekster.


HVOR SKAL FILMEN VISES


Filmen bliver vist i Grand Teatret på Mikkel Bryggers Gade i København den 17. juni, hvor I er velkomne til at komme og se filmen.


Vi glæder os til at høre fra jer!


Bedste Hilsner


Max (Instruktør og Manus), Julie (Manus) og Tina (Kamera)

Partnerskaber