Fem fantastiske rumhelte !

Hillerød Kulturforce Musik
newphoto2

 

Om Eventet

Kulturforce og Nihon events har i forbindelse med kulturfestivalen “BUNKA – en Japansk/dansk festival” som afholdes i efteråret 2020 i Hillerød, inviteret det japanske visual kei band UCHUSENTAI:NOIZ, til Danmark for at deltage.

Det japanske ord “Uchusentai” kan oversættes til “Rum helte”, hvilket danner ramme om deres koncept. Fem fantastiske rum helte, som er på mission for at redde jorden og sprede kærlighed gennem deres musik.

Med en blanding af forskellige genre fra klassisk J-rock til hård rock til electro pop, krydret med rap og fængende melodier, henvender de sig til en bred gruppe. Deres upbeat og energiske musik gør det svært at stå stille og deres gode humør og udstråling smitter i den grad af.

Hvem er UCHUSENTAI:NOIZ?
Bandet blev oprindeligt dannet i 2000, men har ændret form og navn flere gange indtil 2009, hvor de tog form som vi kender dem nu.

De har gennem tiden udgivet mere end 10 albums inkl. albummet GENOM EMOTION, som blev udgivet på deres hjemmeside til fri download, for at give alle muligheden for at høre deres musik.

Udover deres musik og flotte kostumer, er de kendt for deres humanitære arbejde i både Japan og Filippinerne. De hjalp blandt andet til efter det store jordskælv i Fukushima, Japan i 2011 og har doneret skolematerialer til 2000 børn i Filippinerne efter orkanen Yolanda hærgede store dele af landet. I 2006 indsamlede de over 10.000 tandbørster til fattige børn i Filippinerne.

De besøgte Europa for første gang i 2006, hvor de besøgte Frankrig. Derudover har de været i Canada og USA flere gange og selvfølgelig Filippinerne.

Er du interesseret kan du tilmelde dig Info mail omkring eventet på – Noiz.danmark.info@nihon.events
du kan også gøre det ved at svare på vores spørgeskema her – https://forms.gle/mUHNeYxdmiQXFGL18

Hvorfor?:

Dette event er en del af en meget større kultur festival “BUNKA en Japansk / Dansk festival” som kører over oktober og november her i 2020. der vil være mange klassiske kulturelle Japanske ting som kunstudstillinger og te-ceremonier. Men vi ønsker at vise folk alle de nuancer af den Japanske kultur vi kan og et af vores bud er: 5 mænd i farverige kostumer der med den mest fantastiske energi overtager scenen på Støberihallen og giver os en lektion i moderne japansk musik, med dans, sang og overflod af charme.

Hvad går pengene til?:

Pengene som vi søger her vil være med til at dække dele af de udgifter der er i forbindelse med deres besøg, så som transport og ophold, og er kun en lille del af den samlede sum, men som man siger, mange bække små… herudover søger vi alle de fonde som giver mening, både i Danmark og i Japan.

Hvem og Hvad:

Kulturforce er en forening af kunst og kulturformidlere, der er startet i 2011.

Foreningens formål er at samle græsrødder, kulturentrepenører og -iværksættere, samt kulturelle institutioner og virksomheder, der initiere, organiser og koordinere kulturbegivenheder og events.

Kulturforce er et netværk, hvor medlemmer hjælper, støtter og inspirerer hinanden.

Kulturforce kan desuden fungere som medskaber, koordinator og samlende instans for medlemmers tværgående projekter.


Både Kulturforce og Nihon events er kørt på frivilligbasis. Vi er interesseret i at give alle folk muligheden for at opleve kultur på mange planer, om det så er gennem musik, billedkunst, ny-cirkus eller noget helt fjerde.

 

 

Officielle links:

http://uchusentainoiz.com/
https://twitter.com/noiz_info

https://www.facebook.com/uchusentainoiz
https://www.youtube.com/user/NOIZtheMovie

*Projektet vil blive fast besluttet i foråret 2020

Støt med andet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet