Fanget i normen

Kbh ø Lærke Mørkeberg Bøger
Asta ked af det
Arrige Asta

Hjælp Arrige Asta med at blive til den, hun gerne vil være?

Arrige Asta er en børnebog til børn i alderen 2-6 år, der både inspirerer voksne og børn. Den handler om en pige, der er låst fast i kønsnormen. Astas mor fortæller hele tiden Asta, at hun skal passe på sit hår og sit tøj når og at hun skal opføre sig pænt. Men Asta hader sit lange hår og elsker at blive beskidte og lege vilde lege. En dag finder hun ud af, at hendes bedste ven skal holde drenge-fødselsdag og at hun ikke må komme med. For Asta er jo en pige, siger de. Asta har svært ved at forstå hvorfor og kan heller ikke forstå, at hun skal passe på hele tiden. Samme aften, efter at hun har leget og fået skæld ud over, at hendes hår er beskidt, får Asta øje på en saks…. Hun får en ide, der måske vil gøre hendes liv lettere og måske også vil give hende muligheden for at komme med til drenge fødselsdagen.

Hvorfor skal du støtte den her børnebog?

Når du støtter dette projekt, vil du være med til at gøre barndommens sti lidt bredere at gå på. Mit navn er Lærke, jeg er uddannet pædagog og har set forfærdeligt mange børn, der ikke roligt kan bevæge sig uden for normen. Jeg har skrevet denne børnebog om Arrige Asta, fordi alle børn har brug for et nuanceret billede af barndommen og livet. Alt for mange børn er fanget i stereotype kønsroller og normer og får ikke lov at udforske sig selv og deres identitet frit. Der er sket en del med børnelitteraturen det sidste årti, men størstedelen af bøgerne og sproget (samt tøjet, medierne og legetøjet mm) giver børnene en meget ensrettet, snæver sti, der er med til mistrivsel og følelser som skyld og skam. Stien skal gøres bredere, så børn kan udforske sig selv, finde sig selv og trives igennem hele livet uden at føle sig forkerte. Med denne børnebog i hånden, siger du JA til historierne om prinser der skal redde prinsesserne, men OGSÅ JA til at der også skal være bøger med andre kønsroller.

Hvad går pengene til?

Pengene skal bruges til udgivelse, opsætning, illustrationer og markedsførelse af bogen. Hvis bogen kommer ordentligt fra start, er drømmen at lave en serie af børnebøger med Asta, der står overfor forskellige køns problematikker. Jeg håber inderligt at du vil støtte projektet og være med til at give børn en god historie, der inspirerer dem på deres vej gennem livet.

Hvis alt går som planlagt vil bogen blive udgivet i november. Bogen udgives af Lærke Mørkeberg igennem firmaet Dit Pædagogiske Kompas. 

Tusind tak for dit beløb, den er mere værd end du tror…

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet