Faith of the Guardians

København dmf84 Games / Spiludvikling
FotG banner

Hej jeg hedder Steffen Kabbelgaard Grønning…

…jeg vil gerne fortælle lidt om mit liv pt. Det vil jeg gøre istedet for at fortælle om spillet som vi egentlig søger penge til at udvikle, for det er alligevel ofte bedre forklaret i video’er (youtube.com/betadwarf – eller i videon ovenover).

Lige for tiden bor jeg i et rum på 100 kvm uden vægge. Det er mit og 9 andre personers et og alt – vi tilbringer 90% af vores tid her. Det har været sådan i over et halvt år nu. Om morgenen står jeg op og når klokken ringer lidt i 9, ser jeg som det første 7-8 af mine kære kollegaer ligge og sove trygt et par minutter endnu før deres alarmer ringer. Vi sover alle i den ene side af rummet bag nogle skillevægge, og heldigvis er der ingen der snorker.
Jeg sætter sjældent selv kaffen over, da jeg ved nogle af de mere trængende ikke kan lade være, så på den måde får jeg lige lidt tid til at tjekke morgendagens mails. Der er ofte 2-3 vigtige mails der lige skal klares inden dagens kreative arbejde kan starte. Vi holder dog ofte også lige et lille morgenmøde, så vi ved hvor alle er nået til i udviklingen af spillet vi er ved at lave.
Herefter går vi så igang og arbejder som oftest til kl 24.00 hvorefter vi tit har en aften sludder eller tager et spil HoN inden vi går i seng. Dog sørger vi da for at spise nogle leverpostejsmader sammen, og vi går os ofte en eftermiddagstur omkring mosen ved siden af, eller smutter en tur i træningscentret til noget fælles cirkel trænning.
Men det er sådan set hvorledes mit liv har været de sidste 6 måneder. Sådan har jeg og alle de andre lyst til at fortsætte..

..Men dansk spiludvikling går ikke godt, vi er dog 100% sikre på at vi nok skal forbedre den. Men er hele tiden på kanten af at løbe tør for penge, og skærer derfor hele tiden forbruget ned. Lige nu har vi brug for at flytte vores hjem/kontor og søger derfor efter et hus eller en stor lejlighed vi kan være i. Det kræver selvsagt penge, og derfor har vi brug for jer.
Vi vil dog gerne se det som et lån, og give jer hvad vi kan retur.

I første omgang har vi brug for ca. 20.000 kr. Til depositum, og på det lange løb ca. 50.000 kr til omkring 3 måneders husleje. Vi regner med at udgive 1. Juli 2012, og har selv råd til at lægge pengene til de resterende måneder – foruden mad, grej osv.

Tilgengæld for jeres støtte, får I ikke kun vores spil, men vi vil også bestræbe os på at fortælle historien om udviklingen undervejs. Dvs. at vi vil ligge en ugentlig video op, fra den dag vi har 500 kr. i støtte, og fortsætte med det så længe vi får bare en enkelt støtte om ugen.

I vil derfor kunne følge med i hvordan presse-omtale, forhandlinger med Xbox, Playstation og Steam går, samt hvordan teamet har det undervejs – og selvfølgelig viden omkring hvorledes spillet tager sin form. I vil oven i købet kunne skrive på vores facebook site, hvad i ønsker at høre om, og vi vil så bestræbe os på at afsnittet vil svare på det.

Mvh mig og resten af BetaDwarf

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet