Essaysamlingen Musikhistorier

København jakobthorkild Litteratur
Musikhistorier_pressebillede_2

Vil du være medskaber af et værk der ultimativt skal højne alle menneskers reflektion over musik, kunst og det at skabe noget? Vil du være med til at understøtte, at vi samlet set højner begavelsen blandt musikinteresserede, der igennem læsning igangsætter egne reflektioner og holdninger? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, vil dette projekt være noget for dig.

Mit navn er Jakob Thorkild og jeg er musiker og forfatter. Hen over sommeren har jeg på nettet udgivet 12 af i alt 27 essays, som jeg har skrevet. De handler alle om musik, det at arbejde med musik og kunst og det er leve i et kunstnerisk miljø. De fleste essays tager udgangspunkt i noget selvoplevet fra min tid som musiker og musikstuderende i København og flere har noget mere generelt som omdrejningspunkt. Men alt er fortalt med den personlige historie som ideal.

Det vi sammen skal skabe er en samlet fysisk publikation i magasinstørrelse med alle 27 essays. Dette projekt handler ikke om mig alene. Det handler om, at vi sammen skaber til talerør for oplevelser og holdninger, der helst skal afstedkomme at læseren selv igangsætter sine egne tanker om musik, kunst og tilværelsen generelt.

Hvis du vil være med, er der alle mulige forskellige ting man kan få, og man kan selvfølgelig få sit navn i udgivelsen som medskaber af værket – vi skaber det sammen!

De penge der samles ind skal bruges til grafisk arbejde, tryk og forsendelser. Husk, at vi sammen skal skabe en manifestation om, at det er vigtigt at tale sammen. At det er vigtigt at fortælle sin historie så andre kan reflektere over deres egen og i sidste ende selv fortælle deres historier.

Læs et udpluk af mine essays her: www.jakobthorkild.dk – Musikhistorier.

Jeg vil være meget taknemmelig for alles deltagelse i projektet.

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet