Er det velfair?

København forlaget UDENFOR Bøger
ER DET VELFAIR?
ER DET VELFAIR?
Er det velfair? er en samling af historier om reformramte danskeres møde med beskæftigelsessystemet. Historierne er personlige beretninger fra danskere, der er blevet ramt af sociale udfordringer og fysiske og psykiske sygdomme – og som er kommet i en situation, hvor de har brug for hjælp fra et system, som de fleste har betalt skat til i mange år.
Beretningerne beskriver, hvordan de enkelte danskere har oplevet mødet med beskæftigelsessystemet, og hvilke konsekvenser mødet har haft for deres hverdag, deres familie og deres liv i det hele taget.
Det er især mødet med reformer som kontanthjælpsloftet og førtidspensions- og fleksjobreformen, der danner udgangspunkt for borgernes historier og bogen vil give et indtryk af livet på velfærdssamfundets skyggeside, hvor mødet med systemet, for mange mennesker, opleves som endnu mere udfordrende end de lidelser og sygdomme, som som er ramt af.
Udgivelsen Er det velfair? er en videreførelse af Projekt 24 Timer For De Reformramte, hvor kendte danskere og sociale aktivister læste reformramte danskeres beretninger op uafbrudt gennem 24 timer i en livetransmitteret streaming fra Alternativets gemakker på Christiansborg. Projektet blev lavet efter initiativ fra Jobcentrets Ofre, Næstehjælperne og Alternativet og blev realiseret i samarbejde mellem Jobcentrets Ofre, Næstehjælperne, Bekæmp Fattigdom Nu, Alternativet og Enhedslisten.
Bogen er en opfordring, til politikere og forligskredse bag de såkaldte fattigdomsreformer, til at ændre eller fjerne reformerne, så vi kan komme tilbage til et velfærdssamfund, der er for alle. Et velfærdssamfund, som vores forældre og deres forældre formede til at omfavne enhver lykkelig og ulykkelig sjæl i vores land. Det er en bog, der opfordrer til at lukke de huller, som, helt unødvendigt, er opstået i vores sociale sikkerhedsnet i en tid, hvor langt de fleste af ellers oplever stigende velstand og øgede muligheder for at udleve potentialet for vores liv. Det er en bog, der skal begrunde det håb, vi alle har ret til. For os selv, for vores nærmeste og for vores børn.
Er det velfair? bliver realiseret i et samarbejde mellem Jobcentrets Ofre, Næstehjælperne, Alternativet og forlaget UDENFOR.
forlaget UDENFOR står for den endelige bogudgivelse og har opsat følgende budget, som vi søger finansiering til gennem denne fundraising:
Første oplag på 1000 stk.
Trykkeomkostninger 20.000 kr.
Grafiker, korrektur, redigering 38.000 kr.
Adm. og porto 2.000 kr. (udsendelse af presseeksemplarer mm)
I alt 60.000
Alle donationer går til forlaget UDENFORs konto til finansiering af udgivelsen, fratrukket gebyr fra fundraisingsitet på 5%. forlaget UDENFOR er en socialøkonomisk virksomhed under projekt UDENFOR, der er en almennyttig organisation, der arbejder med gadeplansarbejde blandt hjemløse og formidling omkring hjemløshed og udsathed.
Afsluttet
Støt med andet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet