EN VRED MAND

Faaborg Jannik Pedersen Film
IMG_1995_4

Hjertelig velkommen til kortfilmsprojektet EN VRED MAND.

Vi søger om støtte til at virkeliggøre et filmprojekt og afgangsfilm fra den fynske filmuddannelse 18Frames. Eleverne på skolen finansierer selv deres uddannelse, og derfor er alt støtte en kæmpe hjælp.

Projektet er en road-movie og komedie om vrede. Historien er en personlig fortælling for instruktøren, Jannik Dahl Pedersen, der søger at finde ud af hvorvidt vrede er en god eller dårlig egenskab.

Filmen handler om Lars, der ikke kan blive vred. Han har derfor mistet både hus, job og kone – igen. Da han skal flytte den sidste kasse fra skilsmissehuset, finder han nogle af sin afdøde mors gamle kassettebånd: “Lær at udtrykke dine følelser” af Guru Søren Larsen. Han begynder at lytte til dem, mens han kører hen for at hente sin far, Poul, fra hospitalet. Poul er en meget vred mand. Lars skal køre ham hjem, men beslutter i sidste øjeblik med opfordring fra selvhjælpsbåndet, at kidnappe sin far og køre ham ud på landet på Fyn. Undervejs på deres tur møder de nogle forskellige kvinder, som stikker til deres forskelligheder som mænd og som mennesker – for forskellige dét er de.

Grundholdet bag er en gruppe semi-professionelle filmtalenter, der ønsker sig nogle gode muligheder for at øve sig i filmmageri.

Holdet bag filmen:

Instruktør: Jannik Dahl Pedersen
Manuskriptforfatter: Mie Skjoldemose Jakobsen
Producer: Annette Averhoff
Fotograf: Loui Ladegaard
Tonemester: Simon Reinke Oxholm
Klipper: Sebastian Gerdes
Komponist: Mathias Madsen Munch
Grafiker: Martin Klein Sørensen
Colorgrade: Isac Hessellund
Kostumiér: Mathilde Kjær Bang

Hvad går pengene til?

De 10.000 kroner vil indgå i budgettet, og hjælpe med at dække de sidste af vores produktionsomkostninger. Hele holdet bag filmen arbejder gratis, og de vil derfor ikke blive brugt på løn, men ting som forplejning, transport og udstyrsleje.

Vi kan ikke understrege nok hvor stor en hjælp selv det mindste bidrag ér, og vi håber meget, at I vil følge projektet hér på siden, efterhånden som det skrider frem.

Grundholdet bag filmen lavede også deres midtvejsfilm sammen; Trekanter af Lykke – Se traileren her: https://vimeo.com/96336221 – Du kan også læse mere om dét projekt på www.facebook.com/trekanteraflykke

Præsentation af holdet bag:

Testoptagelser:

En sidste opdatering:



Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet