En gang til for prins Knud - en biografi om Birgitte Reimer

Kendingsmelodien var Øjnene er lyseblå, og hun slog sit navn fast med folkelige vendinger som ”én gang til for Prins Knud” og ”Hvem har tisset på din sukkermad?” Men på toppen af sin karriere sagde Birgitte Reimer i 1964 pludseligt farvel til det hele og rejste til Frankrig. Hvorfor forlod hun dansk film, teater og revy, og hvad blev der siden af hende?

 

En gang til for prins Knud – en biografi om Birgitte Reimer fortæller
for første gang hendes usædvanlige historie, der begynder i det bedre borgerskab i Nykøbing Falster og slutter i Sydfrankrig, hvor hun
åbner en restaurant sammen med sin sidste ægtemand. At hun ligesom i Erik Ballings Vi som går køkkenvejen (1953) skulle ende bag kødgryderne, havde ingen forestillet sig. Mindst af alle Birgitte Reimer selv …


Det er fortællingen om
den lette underholdningsgenre, som er så
svær, og som sled mange folkekære skuespillere op. Om
udfordringerne med at få et familieliv til at fungere ved siden af
scenelivet og om at
drømme om ’det rigtige teater’, men at blive typecastet som pikant i netstrømperoller.

 

Forfatterne er Hans Skaarup, tidligere Danmarks Radio og revyekspert, og
filmhistoriker Brian Petersen.
Bogen
er baseret på samtaler med hovedpersonen selv, research i arkiver, bøger, aviser, blade og interviews med andre. Udgiver er forlaget Multivers.

 

Formatet vil være 160 mm x 240 mm, minimum 336 sider, og bogen vil være velillustreret med over 75 fotos. Udgivelsesdatoen forventes at være ultimo 2022. I boghandlen vil En gang til for prins Knud – en biografi om Birgitte Reimer komme til at koste 299,95 kr.

 

Milepæle: Ved opnåelse af 45.000 kr. vil bogen blive trykt. Beløb op til 50.000 kr. vil gå til en e-bogsversion og beløb op til 65.000 til en lydbogsudgave. Et eventuelt beløb herudover vil gå til en endnu flottere udgivelse med hardcover og flere billeder. Der tages forbehold for, at titel, forside mv. kun er vejledende og kan nå at ændre sig.

23.97% Finansieret
16 Funders
6 dage tilbage
Støt projekt

Del projektet

Donér din hjælp

Rewards

Vi bruger cookies!

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies.

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Accepter Forlad sitet