Elektronisk og klassisk album: Elementerne

København humlebjorn Musik
Skærmbillede 2014-03-14 kl. 11.17.27

Vi har brug for din hjælp til at dele en helt unik musisk oplevelse med endnu flere mennesker!

Vi vil rigtig gerne udgive et album med vores musik, der befinder sig i krydsfeltet mellem det elektroniske og det klassiske. Vores arbejdsmetode handler om det umiddelbare og det legende, og i musikken væves den akustiske lyd fra violinen sammen med de elektroniske klange. Vi har spillet koncerter i Vor Frue kirke i København før, og der sker altid noget magisk og uforudsigeligt – noget man kun kan opleve i nuet. Lige præcis den magi – den oplevelse af musik der skabes i nuet  – ønsker vi at dele med langt flere mennesker end dem der kommer til vores koncerter.

Det er de fire elementer: jord-træ-vand-luft, der giver os en ramme og inspiration for musikken. Vi arbejder ikke indenfor en bestemt genre, men vores musik rummer både noget melodisk, klangflader og rytmiske strukturer.

Vi har brug for en lydtekniker med professionelt optage-udstyr, der både kan fange Karens violinklang (violinen er fra ca. 1760!) samt rummets akustik og Kims elektroniske musik. Og både det, samt det at udgive en CD, koster jo penge. Men nu kan du få del i den helt unikke oplevelse! Du kan støtte os med små som store beløb, og endda komme med til noget af optagelsen.

Indspilningen er planlagt til at foregå i Vor Frue kirke i juni 2014 og hvis du støtter os får du en helt igennem professsionel optagelse som på bedst mulig måde gengiver den unikke stemning, som man ellers kun oplever live.

Vi håber du vil være med til at udbrede budskabet og støtte os – alle beløb er en hjælp!

Lyt også til noget af vores musik herunder eller gå ind på vores website www.humle-bjorn.com

Violinist Karen Humle har en baggrund som klassisk musiker og har tidligere spillet mange år i Det kgl. Kapel. Som noget unikt for en klassisk musiker, har Karen dyrket en intuitiv form for improvisation hvor hun omsætter ord, beskrivelser, stemninger og følelser til intuitive musikalske udtryk.

Kim Bjørn har under navnet Dreamhub udgivet flere CD’ere og har i flere år opført sine drømmende og meditative lydlandskaber og ambiente electronica bl.a. til Københavns Domkirkes Chillout-aftener. Han har også spillet koncerter i USA og senest på Island.

UPDATE:

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet