Dyslexia: Now

København larserik Social innovation
now2
now2

Festival Dyslexia:Now i København 2015

I projektet Dyslexia:Now arbejder jeg med:

– at ændre forståelsen af ordblindhed/dysleksi og fremmedgørelsen af denne usynlige handicap i samfundet og arbejdsmarkedet.
– Skabe mere stabilitet med aktivering, brugerindflydelse og engagement i civile projekter.

-Investering i civile projekter bliver den ordblind/dyslektiker aktiv og skaber dynamik på konkurrencemarkedet.

Først og fremmest har jeg den personlige holdning, at man skal ændre ordet ”ordblindhed”, til dysleksi. De hjælpemidler der findes i dag, gør at man ikke føler sig blind på ord. Oplæsningsprogrammerne giver en mulighed for at bruge andre dimensioner i sine studier.

Jeg tror at mange dyslektiker er gået tabt i systemet, da formidlingen om hjælpemidler ikke er præcis nok. Først når man kommer fra eksklusion til inklusion i systemet føler man sig som den heldige.

Jeg vil gerne være med til at udvikle dyslektikere evne til at begå sig i samfundet, derfor arbejder jeg på at afholde en stor dysleksi festival, Dysleksi:Now i København 2015.

Dyslexia: Now arbejder på at lave inklusion for ordblinde i det danske samfund. Det postmoderne samfund er præget af refleksivitet, hvilket kræver at den enkelte ordblind ikke er i stand til at reducere kompleksiteten for at kunne manøvre i samfundet, og mange ordblinde talenter bliver aldrig opdaget.

Fonden Dyslexia: Now bliver stiftet

I sammenarbejde med Københavns Universitet søger festivalen Dyslexia:Now om hjælp til at tilvejebringe midler til oplysningskampagne og 16 dages festival om ordblindhed, derfor vil jeg hører om projektet vil være interessant for Ordblindeforeningen som medarrangør?

I den sammenhæng har jeg fået lov til at benytte Københavns Universitet lokaler, Christiania’s Ibyens Lys og Kulturtårnet på Knippelsbro.

Idegrundlaget for Dyslexia:Now er at lave en samlet indsats for dyslektikere(ordblinde), beskæftige ledige dyslektikere(ordblinde) og danne rammen om en spændende festival for alle borgere i byen. I løbet af en 16.dages lang festivalsprogram i forår 2015 vil der blive afholdt udstillinger, forelæsninger og foredrag om dysleksi, -historisk perspektiv, -pædagogisk tænkere Kold, Grundtvig og Steiner, -kendte dyslektikere, -ordblindheden er blevet kaldt dum og doven, -uddannelsessystemet i dag, og sidst men ikke mindst et oplæg af arkitekt og dyslektiker Richard Rogers der kommer og holder oplæg.

Kapitalisme og dysleksi

Jeg er sociolog og har levet i alt 31 år af mit liv, inden jeg fik konstateret dysleksi i forbindelse med mit universitet, Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Mit liv har været farverigt, men også en stor kamp, da mit hoved altid har været et stort rod af billeder. Jeg har frygt for at miste grebet om livet, bekymringen for at sig magtesløs i job. Alt hvad jeg har været nødt til at bekende mig til, for at overleve i den moderne økonomi, har virket forstyrrende på mit følelsesliv, da jeg ikke vidste jeg var dyslektiker. Jeg frygtede at skulle end som en “rotte”, der dasker ørkesløst rundt på samfundets parkeringspladser pga. arbejdsløshed, projekter jeg har mislykkedes. Ud fra egen erfaringer og viden har en dyslektiker brug for formelle forpligtelser, pålideligheden, engagementet og formål. Alle disse værdier er langsigtede. Mange gange ser vi på arbejdsmarkedet i dag at man kan blive projektansat(kort ansættelse). Dette gør at den pågældende dyslektiker taber den lineære tidsfornemmelse. Et ønske om en langsigtet samlet livsfortælling, som forløber ad fastlagte kanaler, bliver en dyslektiker dysfunktionel i forhold til konkurrencen på arbejdsmarkedet. Hvordan kan man forfølge langsigtede formål i et kortsigtet samfund? Hvordan kan varige sociale relationer skabes og opretholdes? Hvordan kan en dyslektiker skabe sig en fortælling om identitet og liv i et samfund, der er en collage af episoder og fragmenter?

Langsigtede formål kræver tværtimod erfaringer, der er alt for stærkt knyttet til tid, sted og arbejdsplads. Hvis jeg skulle formulere dyslektikeres største dilemma, så vil jeg sige, at den kortsigtede kapitalisme truer med at undergrave dyslektikeres karakter, især de sider af den, som binder mennesker sammen og som skulle være sprudlende og give en fornemmelse af lykke og bæredygtigt selv. Hvis verden var et lykkeligt og retfærdigt sted at leve, ville mennesker, der nød respekt, give den samme respekt videre. Men i det virkelige liv er tingene ikke så generøst indrettet.

Derfor må vi dyslektikere kæmpe kampen om arbejdsmarkedet. Derfor må vi dyslektikere indædt beslutte at stå imod, for ikke at miste fodfæstet. Jeg vil i særdeleshed foreslå dyslektikere ikke at undergrave karakteregenskaber som loyalitet, forpligtelse, målrettethed og beslutsomhed som er baseret på længerevarende sociale relation og dermed udgå sygelige træk ved samfundet.

Min erfaring er at dyslektikere befinder sig i en kompliceret situation med hensyn til det kortsigtede kapitalistiske samfund, der er præget af refleksivitet, hvilket kræver at den enkelte er i stand til at reducere kompleksiteten for at kunne manøvrere i det kapitalisme samfund vi ser i dag. Dette udgør en trussel mod folks muligheder for at udforme deres karakterer som bæredygtige fortællinger.

 

Lars Erik Lyndgaard Schmidt, twd127@alumni.ku.dk

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet