Du kan strikke

Horsens Trine Kok Bøger
2016_Trine_ny31

Pas på! Det smitter!

Hej. Jeg hedder Trine. Og jeg er fuldstændig bidt af at strikke.

Jeg har strikket non-stop, siden jeg slog min første maske op i 1997. Jeg strikker ALLE steder; Når jeg ser film, når jeg venter på toget, når jeg går på café, og når jeg står i kø i Netto.

Jeg er ude på en vigtig mission!
Jeg vil smitte så mange mennesker som muligt med fiber-feber, og dele glæden ved strikning med dem, så vores stolte, traditionsrige og vidunderlige håndværk kan blive ved med at leve og være aktuelt.

Strikning – og de andre skabende fag – har desværre være slemt nedprioriteret i vores skolesystem i lang tid, så det er ikke en selvfølge at børn lærer at strikke. Ikke engang, selvom de gerne vil.

Det vil jeg gerne lave om på, og det er derfor jeg har skrevet denne bog.

Der findes utroligt mange smukke strikkebøger til voksne. Men ingen til børnene.
Indtil nu, altså ;-)

 

 

‘Du kan strikke’ er en strikkebog særligt til børn

Bogen består af 18 sjove strikkeopskrifter på ting, som børnene selv kan bruge på deres værelser, som beklædning eller til at lege med.
Sproget er i øjenhøjde, og hele bogens atmosfære er let og legende.

Med til bogen hører der online videoer, der forklarer alle strikke-teknikkerne trin-for-trin.
Det er et utrolig vigtigt element i strikkebogen, at formidlingen rent faktisk foregår på et medie, som børnene bruger – og når vores kommende generationer bliver mere og mere digitale, er det også vigtigt at formidle til dem i et sprog og med en formidlingsform, som de forstår og bruger.

I bogen er der opskrifter på:

  • Pandebånd
  • En superlækker nederdel
  • Venindehandsker
  • Halstørklæder
  • Sløjfer til alle anledninger
  • Et superlækkert sjal med striber
  • Nederdel

– om mange, mange flere lækre sager.

Der er 18 strikkeopskrifter i alt.
Sværhedsgraden i bogen går fra ‘HELT vildt nemt’ til ‘Lidt øvet’.
De første opskrifter starter ud med at være så nemme, at alle kan være med – og efterhånden stiger sværhedsgraden i bogen, i takt med at du bliver dygtigere og dygtigere.

I strikkebogen kan du også læse om:

  • Hvordan man vælger garn
  • Hvad for nogen pinde, der er gode at bruge
  • Hvordan de voksne bedst kan hjælpe

 

LIGE NU er jeg her:

Strikkebogen er faktisk allerede færdig!
(Ok, sådan næsten da…)

Opskrifterne er skrevet. Og skrevet igen. Og testede. Og gennemskrevet en ekstra gang, bare lige for at være sikker.

Super-seje Kasper har taget alle de fantastiske billeder med sit gamle Nikon-kamera fra 1977. En bog om håndværk kræver selvfølgelig, at man også laver billeder på den gamle, traditionelle måde, ik?
De er blevet SÅ fede. Dem kan du godt glæde dig til at se!

Videoerne er i kassen, og ligger allerede online og venter på, at en masse glade børn begynder at klikke på dem.

Og mig? Jeg er ved at gå en lille smule i spåner af nervøsitet, om det her nu også vil lykkes.
Men jeg tror på det. Noget, der er skabt med omhu, stædighed og kærlighed vil altid lykkes. Tror du ikke?

Nu ligger det hele klar, pakket i små fine mapper på min computer – og venter bare på, at blive sendt afsted til layout og tryk.
Om alt går vel (og jeg når målet for denne crowdfunding) – betyder det, at bogen kan være klar til at udkomme maj/juni 2017.
(YEY!)

 

Jeg drømmer om:

Jeg drømmer om mange ting med denne bog!

Jeg drømmer om en verden, hvor vi bruger mere tid på at gøre ting, der gør os glade. At strikke, fx..
Jeg drømmer om, at endnu flere børn og unge vil opleve, hvor vigtigt det er, at skabe noget med sine hænder – og mærker den ro, der følger med.

Jeg drømmer om, at vi når målet for crowdfundingen, så bogen kan blive sendt afsted til alle jer, der allerede har udtrykt stor interesse for projektet.

Og så drømmer jeg om, at vi holder EN STOR FED RELEASE-FEST, når bogen udkommer. IK!???

 

Jeg glæder mig SÅ meget til at sende bogen til dig. Tusinde tak fordi du vil hjælpe mig med min strikke-mission.

Kærlig hilsen Trine

 

Ps.
Smut over og find bogens facebookside – den må du rigtig gerne like!
Jo flere mennesker, der kender til projektet her, jo flere menneske kan hjælpe med at støtte og gøre det til virkelighed – og jo større sansynlighed er der for, at du får fingrene i bogen.
Du er MEGET velkommen til at dele <3

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet