Drømmen om en slagterforretning

Fortsatte donationer er stadig velkomne! Tusind tak for jeres hjælp med at bringe vores kampagne på 150% – videoen nedenunder er dedikeret til jer!
Fortsatte donationer er meget velkomne, og alt overskydende vil blive brugt til rekvisitter, scenografi, udstyr og leje af minibus. 

Drømmen om en slagterforretning

I en for længst nedlagt slagterforretning i Åbyhøj ved Aarhus vil teatret HIKI Productions opføre en teaterkoncert. Og teatret har brug for din hjælp for at gøre det til virkelighed!

”Vi har fået lovning på lokalet i de næste tre måneder fra boligforeningen, men da vi er presset på økonomien, afhænger alt af denne crowdfunding”, udtaler forestillingens instruktør, Jesper Bonde Hansen.

Holdet bag forestillingen Klaus Wunderlich Teaterkoncert har sat premieren til torsdag d. 1. maj, og drømmer om at opføre den i Pulsen, en nedlagt slagterforretning. De fire skuespillere er gået i gang med at øve, men der er stadig lang vej til premieren.

”Hvis vi kan få indsamlet de 10.000 kr., som Pulsen koster i denne periode, vil det være en helt fantastisk hjælp!”, fortæller Jesper Bonde Hansen.

Den perfekte ramme

Slagterforretningen Pulsen er en perfekt ramme for forestillingen, da den stort set ikke har ændret udseende, siden kølerrummet blev slukket for sidste gang i 1970’erne. Netop dette årti er gennemgående tema for Klaus Wunderlich Teaterkoncert, da forestillingen handler om den tyske organist, Klaus Wunderlich, som havde sin storhedstid i denne periode.

Wunderlich er et helt særligt fænomen, som skabte en karriere på at fortolke tidens kunstnere, såsom The Beatles, ABBA og Boney M på hammondorgel. ”Hans musik blev flittigt brugt til festlige lejligheder, men det interessante er, at den også blev brugt som lydspor til hverdagshandlinger som for eksempel kartoffelskrælning, skopudsning og avislæsning”, forklarer Jesper Bonde Hansen.

Og netop denne brug af musik sætter Klaus Wunderlich Teaterkoncert fokus på, og i forestillingen kan publikum på tæt hold følge fire personers hverdag i Pulsen, hvor Wunderlichs musik fungerer som soundtrack. Klik her for at høre et eksempel på hans musik.

Kærlighed for slagterforretninger og orgelmusik?

Hvis du har lyst til at støtte dette projekt, så se mulighederne til højre. Uanset hvilket beløb du vælger, vil holdet belønne dit bidrag på forskellige måder. Og uanset hvad, er dit beløb værdsat:

Hvis du har en kærlighed for gamle slagterforretninger og orgelmusik, så støt Klaus Wunderlich Teaterkoncert! Forestillingen er sat til at få premiere torsdag d. 1. maj, og spille to uger frem.


Om HIKI: HIKI Productions er et aarhusiansk teater, hvis mål er et rykke teatret ud af teatersalene. Det gør vi ved at opføre forestillinger i bygninger og rum i Aarhus og omegn, som du ikke anede eksisterede.
Hvis du vil læse mere om teaterkoncerten og HIKI Productions, så besøg hjemmesiden http://www.hiki.dk og vores facebookside.

Vi bruger cookies!

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies.

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Accepter Forlad sitet