DONORBØRN: anonymitet, (gen)etik og identitet

Aarhus Bodil Skov Mennesker
COLOURBOX18836933baby

 

DONORBØRN: anonymitet, (gen)etik og identitet

Donorbørns Vilkår er en forening, der er drevet af frivillige og vi arbejder for at skabe de bedste betingelser for donorbørn – både for børn som voksne.

En af vores aktiviteter er at sætte fokus og debattere donorbørns rettigheder. Vi søger derfor midler til at kunne deltage på Talk Town, i København og Århus i 2019.

Talk Town er en debatfestival om køn, ligestilling og feminisme. Her mener vi, at det er relevant at tale om donorbørns rettigheder i et ligestillingsperspektiv. Med en lovgivning, der definerer barnløshed som en kronisk sygdom udvider samfundet samtidig mulighederne for reproduktion. Reagensglasbefrugtning og fertilitetsbehandlinger, og nu også dobbeltdonation (både donorsæd og donoræg), har skabt mangfoldighed i familieformer og stort set ligestilling i reproduktion. Hvilket vi ser på med positivitet. Men er (donor)børnene ligestillede? Hvor meget kan vi forlange af staten, når et barn bliver til med statens hjælp og på statens regning? Er screeningen af forældre tilstrækkelig i dag? Er den information, de får, tilstrækkelig? Og hvad med industriens rolle? Og potentielle forældres valg?

Dette er bare nogle af de spørgsmål vi ønsker at stille til debat. I denne debatsamtale inviteres bl.a. en mor til barn af anonym donor og voksne donorbørn, samt andre ”interessenter” med divangerende synsvinkler, ind til åben debat af det mangefacetterede felt. Og der vil blive mulighed for spørgehjørne for publikum.

Støt os med et bidrag, hvis du også synes, at det er vigtigt at sætte fokus på donorbørns rettigheder og debattere disse i et ligestillingsperspektiv på et arrangement, der har stor politisk interesse.

Hvis vi indsamler mere end det fastsatte beløb til denne aktivitet, vil de resterende midler gå direkte til foreningens arbejde og andre aktiviteter.

Du kan læse mere om foreningen Donorbørns Vilkår på vores hjemmeside www.donorboernsvilkaar.dk eller følge os på Facebook i gruppen Donorbørns Vilkår, hvor vi løbende informere om vores arbejde og aktiviteter.

Arrangør: Foreningen Donorbørns Vilkår i samarbejde med Liv i Historie

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet