Diversitet i børnebøger NU

Vi har skrevet fire børnebøger med fokus på mangfoldighed – du skal være med til at få dem trykt og ud til alle børn. Og hvorfor er det lige vigtigt? Jo, nu skal du høre… (læs videre eller se video).
Vi er nærmest alle vokset op med Totte og Lotte, deres små hverdagsfortællinger, og deres MOR og FAR. Og Plet, den lille nysgerrige hund, som oplever hverdagen, igen sammen med sin MOR og FAR. For sådan var den traditionelle kernefamilie før i tiden. Ifølge Danmarks Statistik findes der omkring 40 måder at være familie på. Det er derfor tid til, at vi præsenterer vores børn for bøger med meget mere diversitet og mangfoldighed. Og det er det, der er vores mission og det, vi søger støtte til herigennem.

Heldigvis er diversitet og mangfoldighed begyndt at spire i nogle få nye børnebøger – det er så vigtigt! AlleNorm forsøger at adskille sig disse ved at lade familieformen indgå som en naturlig del af bogen. Det gøres ved, at bøgerne ikke forklarer, hvordan familien hænger sammen og hvorfor. Der optræder fx blot Mor og Mammi i stedet for mor og far uden yderligere forklaring eller udpensling. På den måde håber vi, at alle optrædende familieformer I AlleNorms bøger bliver en del af den familie-norm, der i forvejen er repræsenteret på børnenes bogreoler i dag i fx Totte og Lotte og Plet.

I videoen ovenfor kan du se, hvorfor vi synes, det er så vigtig en mission, og hvad vores bevæggrund er for at skrive de her bøger (Husk lyd).

Skrevet i samarbejde med fagfolk og ægte familier
Fire AlleNorm-børnebøger er allerede færdigskrevet, og vores illustrator er i fuld gang med at tegne!  Bøgerne fra AlleNorm er udviklet i samarbejde med en psykolog, familieterapeuter, pædagoger og forældre. Bøgerne er fiktive fortællinger, men de er skrevet i samarbejde med skønne, ægte familier, der afspejler forskellige typer af familieformer, så vi har åbnet vores egne øjne endnu mere – og sikret autenticiteten i de familieformer, der optræder i bøgerne.
TUSINDE TAK til jer, som har hjulpet i denne proces!

AlleNorm-projektet er samtidig bakket op af BUPL.

Nu til de konkrete bøger, vi søger støtte til at få trykt:
AlleNorm har bøger for de mindste (0-3 år), og for de lidt ældre (3-6 år).

I praksis betyder det, at bøgerne til de mindste bliver papbøger, som kan holde til, at man kaster rundt med dem og sutter på dem. De er også kortere (6-7 sider) og er skrevet som en mere simpel fortælling. Børns fokus og koncentration følger deres tidlige alder, og er derfor begrænset. Bøgerne skal derfor være korte, gode og sjove at lytte til og kigge i. Desuden er selve historien i denne alder ikke det primære – tegningerne i bøgerne er mindst lige så vigtige. Når man læser med de helt små, vil der også naturligt starte en mindre dialog omkring billederne i bogen fremfor om historien. Alligevel vil nogle børn på 2-3 år sandsynligvis forstå ‘humoren’/pointerne i bøgernes fortællinger. Derfor skal historierne stadig være en fortælling, som børnene kan relatere til på trods af deres alder.

Bøgerne til de ældre er lidt større i formatet og i hardcover. De er længere (10-12 sider) og er tilsvarende tilpasset med en mere detaljeret fortælling. I denne alder bliver fortællingerne pludselig vigtige i forhold til børnenes fantasi, narrative fortællinger og mentaliseringsevne.
Børnene er i stand til at kunne relatere til historierne i højere grad, samt at de nu kan sætte sig i andres sted. Derfor er der i disse bøger også udarbejdet nogle spørgsmål, der kan hjælpe forældre/pædagoger med at starte eller indgå i en dialog med barnet der læses med.

Bøgernes indhold og karakterer er som følger:
Dem til de mindste:
Mammi, Mor og Lily – støvsugemonsteret: Om en helt almindelig weekend i familiens skød, hvor det at gøre rent også er en del af gøremålene, til stor ærgrelse (og lidt skræk) for Lily – men måske ender hun med at synes, det er meget sjovt?

Far, Marie, Sofus, Mor og Nikolaj – FacetimeGodnatkysset: Om en helt almindelig aften, hvor Marie og Sofus skal puttes og Ramasjang samtidig opsluger Sofus. Hvorfor skal man børste sine tænder, og hvordan siger man egentlig godnat til mor og far, når de ikke bor sammen?

Dem til de ældre:
Mammi, mor og Lily – Guldfodbolden: Om en fødselsdag, hvor Lily fylder 5 år og får familien på besøg til en sej fødselsdagsfest. Noget om forventningens glæde og de små skuffelser, som store forventninger kan afstedkomme. Og om relationen til sin familie.

Far, Marie, Sofus, Mor og Nikolaj – Den største storesøster: Mor og kæresten Nikolaj skal have et barn. Det betyder at Marie og Sofus får, ja, får de mon en lillebror eller en lillesøster? Og hvad betyder det for deres egne roller – bliver Sofus nu også storesøster, eller hvordan hænger det lige sammen, når familien forøges?

Hvad går din værdifulde støtte til?
Håber du også, at verden bliver mere tolerant – Så støt ALLENORM med et valgfrit beløb. Når du støtter AlleNorm, får du selvfølgelig noget igen!! Du kan se ude i siden, hvad du modtager som kæmpe, kæmpe stor tak for din støtte til projektet!

Indtil nu er projektet lavet på frivillig basis og af egenkapital.
Vi mangler nu at kunne virkeliggøre de fire bøger ved at få dem trykt. Dette kræver et noget større beløb. Vi søger derfor støtte til opsætning og tryk af bøgerne. Vi har indhentet flere tilbud på, hvad det vil koste at trykke bøgerne, og det kommer til at koste os 38.000 at trykke fire bøger.

Vi håber oprigtigt, at vi og du sammen kan forbedre verden bare en lille smule <3

Tusinde, tusinde tak for din støtte!!!!

Ended

Del projektet

Rewards

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet