Digtsamling - "Faldskærm"

0,00 kr. 0.00% af 5.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
Stinus Kirkeskov @stinus

medlem siden 7. april, 2015

Om projektet

Hej alle sammen


Jeg hedder Stinus og er 20 år, og har skrevet digte i over 9 år. Jeg selvudgav min første digtsamling ”Månen Er Større End Solen I Dag” for lidt over et halvt år siden, og nu er jeg så parat med min anden digtsamling ”Faldskærm”. Det er den, der er rammen og indholdet i dette crowdfunding projekt.

 

Hvad er ”Faldskærm” for en størrelse?

”Faldskærm” er i sin enkle form en samling af digte, der handler om et fald, der kunne have koste mig livet, og den slutter hvor man mirakuløst er kommet videre. Digtsamlingen er bygget kronologisk op og inddelt i tre kapitler; ”et fald” (1. kapitel), ”en landing” (2. kapitel) og ”en fortsættelse” (3. kapitel), og for hvert kapitel, og gennem hvert et digt, sker der en udvikling. Udviklingen er til at starte med rettet mod faldet og døden, og senere hen bliver den rettet mod ensomheden og landingen, og til sidst slutter udviklingen i kærligheden og livet, men ikke uden kontraster og tvivl. Digtsamlingen er også lang (234 sider), med digte der spænder fra at fylde 1 side til at fylde 19 sider, da den netop er en helstøbt fortællingen fortalt via digte.

Indholdet i digtsamlingen er skrevet ud fra egne oplevelser og erfaringer, og på trods af min unge alder, har jeg været igennem lidt af hvert allerede. Den første halvdel af digtsamlingen er skrevet med henblik på en tid, der eksisterede for 9 år siden, hvor jeg var syg med den psykiske lidelse anoreksi. Nu har jeg så været rask i cirka 3 år, og det er det, den anden halvdel handler om. Digtene er universelle, og altså ikke ”anoreksi-digte”. Og selvom de er skrevet i en personlig kontekst med et ”jeg”, er de altid holdt i en tone og en form, så alle kan indtage det ”jeg”, og derfor er ”Faldskærm” en universel beretning om ungdom, kærlighed, tvivl, og forvirring, med alt hvad det indebærer af lykke og sorg.

Hele digtsamlingen illustreres af min gode ven og dygtige tegner og illustrator Valdemar Glahn-Abrahamsen. Han laver forsiden og bagsiden på bogen, og derudover laver han en illustration til hvert kapitelskift og til 30-35 udvalgte digte, så man visuelt kan se rejsen fra faldet, til landingen, og til fortsættelsen af livet.

 

Hvad bidrager jeg til, og hvorfor skal jeg bidrage?

Hvorfor ønsket om crowdfunding? Jeg mener, at ”Faldskærm” kan bibringe unge med en vigtig historie om det voldsomme fald, man kan rejse sig fra, og derfor valgte jeg crowdfundingen vejen. Det er grunden til, at jeg nu beder hver af jer, om at finansiere denne digtsamlingen stykke for stykke, så den til sidst er parat til at blive udgivet via et trykkeri.

Alle der ligger mindst 50 kr. i projektet vil få tilsendt ”Faldskærm” med posten, og som tak for jeres store hjælp vil der stå et håndskrevet og unikt digt i, som ikke findes andre steder end i jeres udgave af ”Faldskærm”. Jeg har estimeret, at trykker 140 bøger, og hvis man kan og har lyst til at støtte med mere end de 50 kr, så ville jeg blive super glad, men alle bidrags størrelser bliver meget værdsat.

Den finansiering I bidrager med bliver udelukkende brugt på at trykke bøger, og sende dem til jer, samt til betaling af min dygtige illustrator Valdemar Glahn-Abrahamsen, som har illustreret bogen.

Når vi har nået det endelige finansieringsbeløb på 8.000 kr. har I bidraget til skabelsen og udgivelsen af ”Faldskærm”, og det synes jeg faktisk er ret stort og unikt. Det vil tage noget tid at trykke bøgerne, og jeg begynder først at trykke dem, når det fulde finansieringsbeløb er opnået. Herefter kan man regne med, at der går op til en måned, før ens egen udgave af ”Faldskærm” ligger i ens postkasse. Jeg opdaterer selvfølgelig løbende udviklingen i trykkeprocessen, så I kan være ganske trygge ved, at ”Faldskærm” nok skal nå hen til jeres dør.

Jeg håber meget på, at I, sammen med mig, vil skabe ”Faldskærm” og gøre den til en virkelig bog, der ikke kun eksisterer på min computer og i mit hoved. Det ville betyde utrolig meget for mig, hvis I gjorde det, og dermed gav denne digtsamling en chance for at vende tilbage til virkelighedens ungdom, som den i sin tid blev skabt af.

Mange venlige hilsener Stinus

 
Partnerskaber