Den Kreative og Kulturelle Ungdomsuddannelse

Aarhus DKKU Kultur
Forside, DKKU
Illu_00001

DEN KREATIVE & KULTURELLE UNGDOMSUDDANNELSE (KKX)

Vi ønsker at starte en ny kreativ og kulturel ungdomsuddannelse i Danmark, der kan komplementere ungdomsuddannelses tilbuddet og være et godt alternativ til de unge, der ønsker at arbejde målrettet med kreativitet, kunst og kultur.

Uddannelsen hedder Den Kreative og Kulturelle Ungdomsuddannelse (KKX) og er den kreative industris studentereksamen og et bud på at skabe en sammenhængende fødekæde, der leder hen til de kreative erhverv og videregående uddannelser.

Hvad er KKX? 

  • Vi ønsker at skabe en 3 årig almen ungdomsuddannelse, der i særlig grad forbereder eleverne på at videreuddanne sig indenfor de æstetiske og kreative fagområder.
  • Vi vil optage 150 elever årligt og ønsker at starte uddannelsen (KKX) som statslig forsøgsuddannelse i Region Midtjylland i august 2015. KKX skal etableres som en selvstændig skole på en lokalitet i Aarhus. Skolen vil udbygget rumme 450 elever og skal være SU berettiget.
  • Uddannelsen vil hvile på en virkelighedsnær erhvervstankegang og favne den kreative industri og de videregående uddannelser bredt og inddrage erhvervsliv og en lang række aktører fra den kreative verden.
  • Uddannelsens fire hovedlinjer vil være:

 

1.) Udøvende kunst

(musik, koreografi, teater, performance)

2.) Design og formgivning

(arkitektur, billedkunst, foto, mode, design, animation)

3.) Kommunikation og formidling

(journalistik, forfatter, reklame- og tekstforfatter, kreativ kommunikation, manuskript)

4.) Kulturproduktion

(projektledelse, producer, ledelse, facilitering, fundraising)

  • Uddannelsen vil i langt overvejende grad undervise med fag i projekt-, værksteds- og praktikforløb og bygges op om moduler bestående af virksomheds-praktikker, samt faglige undervisningsforløb hos skolens samarbejdspartnere koblet med fælles centrale forløb på skolen. Der vil være afsluttende eksamener i fag som dansk, engelsk, matematik, samfundsfag, religion, historie, naturvidenskabelige fag samt en lang række kreative valgfag.
  • Vi ønsker at udforske mange læringsformer og læringsstile gennem det kreative, kulturelle og innovative fokus. KKX er et oplagt laboratorium for et læringsmiljø, der kobler praksis og teori, krop og ånd, information og viden, uddannelsesverden og erhvervsliv, fordybelse og handling – og vil være et tilbud til unge, der trives bedst med involverende læring på mange forskellige måder.
  • Målgruppen er unge i alderen 16-24 år og henvender sig til unge, der brænder for at arbejde med kunst, kultur og kreativitet og som potentielt ønsker at arbejde med det på et professionelt niveau.

Hvorfor har vi brug for KKX?

  • Vi mener, at Danmark mangler et alternativ til de allerede eksisterende ungdomsuddannelser som HF, STX, EUX, HHX og HTX. Den Kreative og Kulturelle Ungdomsuddannelse (KKX) er et bud på at tiltrække flere unge til ungdomsuddannelserne, men også et forsøg på at fastholde flere unge i ungdomsuddannelserne.
  • De kreative industrier er et stort vækstområde og de æstetiske-kulturelle videregående uddannelser er vokset med godt 20% indenfor de senere år. KKX er et svar på denne udviklings behov og den naturlige fødekæde mellem de kreative børneinstitutioner over folkeskolen og til professionsbachelor- og andre videregående uddannelser.
  • KKX skal styrke elevernes optag på de kreative, æstetiske og kunstneriske videregående uddannelser og stille deltagerne på lige fod med andre, der har en ungdomsuddannelse.

Hvad søger vi penge til?

  • Projektet ledes af initiativtagere og projektledere Mille Obel Høier og Carsten Borup. Vi har igennem de sidste to år arbejdet deltid med at udvikle Den Kreative og Kulturelle Ungdomsuddannelse.
  • Vi ønsker at give ALLE en mulighed for at bakke op om projektet og gennem økonomisk støtte medvirke til, at uddannelsen bliver til virkelighed!
    Gennem Booomerang søger vi minimum 120.000 kr. i bidrag til den fortsatte udvikling af uddannelsen i 2013. Pengene vil især gå til projektledelse og den videre strategiske udvikling af uddannelsen frem til en endelig godkendelse i ministeriet.
  • Over 50 virksomheder, kulturinstitutioner, projekter og uddannelsessteder er involveret i arbejdet med at udvikle uddannelsens form og indhold.
  • Projektet er pt. direkte støttet af Region Midtjylland, Aarhus Kommune, Arkitektskolen i Aarhus, Via University College, Envision og Aarhus Tech. Uddannelsen har i løbet af de 2011, 2012 og 2013 modtaget i alt kr. 475.000,- i udviklingsstøtte.

Mere info:

WEB:                www.kreativuddannelse.dk

FACEBOOK:  Den Kreative og Kulturelle Ungdomsuddannelse

EMAIL:            kontakt@kreativuddannelse.dk

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet