Dead World

Aarhus Bo Sejer Litteratur
DW plakat
DW plakat

Om bogen:

Dette er den (næsten) sande historie om tre unge mænd, i starten af tyverne, der til en fest i Esbjerg tilfældigvis kommer i kontakt med noget, der bedst kan beskrives som et “Lovecraftiansk”, LSD-lignende stof, der åbner deres sind for verden, som den faktisk er: Verden er fuld af dæmoner, og de tre unge herrer er de eneste, der kan se dem, og (uheldigvis for verden) de eneste, der kan stoppe dem.

Kom med på en adrenalinpumpende, stenet og fordrukken rejse ind i Esbjergs skyggesider, der både inkluderer Moustachemonstre, tidsrejser, blod og gru og flere grin, end noget andet dansk litteratur har kunnet byde på i mange år. Kan jordens mest forvirrede antihelte nå at redde os og, måske vigtigere endnu, går det op for dem, hvad det er, de skal redde os fra?

Dead World er en komediegyser tiltænkt personer med “drengede” sind, ca. i aldersgruppen 18-35, der elsker når tingene er fyldt med referencer til popkultur, spil og B-film, fyldt med spænding, forvirring og, frem for alt, utallige sjove stunder. Hvad er ægte, og hvad er blot sindsforvirring og hallucinationer?
Bogen kan læses som den giver sig ud for at være: en morsom og uhyggelig historie, i en genre som der ikke ses meget af i Danmark (horror-komedien), eller den kan læses som en fortæling om skizofreni, sindsforviring og hallucinationer. Alle karakterer i bogen er baseret på virkelige mennesker.

Men du behøver ikke stole på mine ord — du kan læse hele prologen ganske gratis lige her, og bedømme for dig selv!

Muligvis den eneste bog i verden, hvor man støder på referencer til stoner rock-genren.”

Du kommer til at skide i bukserne. Om det er af grin eller skræk, er begge lige mulige.”

Hver anden side får dig til at grine, til du ruller rundt på gulvet, hvorefter du straks, siden efter, mærker dit hjerte begynde at banke hårdere og hårdere, imens du afventer det skrækindjagende, der er ved at bygges op.”

Om forfatteren:

Bo Sejer er 29 år gammel og har skrevet en bog, han selv gerne ville læse – en sjov fortælling om et seriøst emne. Han kommer oprindeligt fra Esbjerg, men studerer pt. på Aarhus Universitet. Har før selvudgivet en novellesamling og fået udgivet en novelle i Science Fiction Cirklens årlige antologi ”Lige Under Overfladen”, samt gratis udgivet op til flere værker, der har cirkuleret i diverse undergrundsbevægelser i Danmark.
Du kan følge Bo på facebook.com/bosejer.forfatter og nu også på instagram @ash_bourbon

Hvad skal støtten bruges til?

Bogen er 100% færdig, redigeret og  professionel korrekturlæst – den mangler bare at blive trykt! 100 eksemplarer af bogen koster lige under 4000 kr. inkl. moms at få trykt: de resterende 1000 kr. er til hardback-versionen plus betalingsgatewayomkostninger.

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet