Cafe Sappho fylder 25

5.005,00 kr. 100.10% af 5.000,00 kr.

39

crowdfunders
udløbet
Aarhus @sapphoaarhus

medlem siden 22. juli, 2013

Om projektet

Café Sappho fylder 25! Hjælp os med en tissevogn!

Café Sapphos status som byens førende, lesbiske samlingsted trues vel kun af én ting: Der er kun ét toilet. Til daglig er det godt med en lille toiletkø, så man kan flirte lidt, men det er en anden sag til store arrangementer – særligt vores fødselsdag 08. marts, hvor fadøllen jo flyder frit i timevis. I mange år har man kunnet se fortvivlede gæster vakle krydsbenet tiggergang til naborestauranter og nærtboende venner; der går sågar historier om desperate kvinder, der i alt for høje aldre har måttet skræve uværdigt mellem parkerede biler for at forrette nødtørft. Det går jo ikke, så nu skrider vi til handling:

Onsdag den 08. marts 2017 vil Sapphos fortov atter være udstyret med en tissevogn med plads til mange. Men tissevogne koster penge, så derfor inviteres alle hermed til at give et beløb og dermed sikre at de tørstige kan forrette nødtørft i behagelige omgivelser!

Alle beløb er mere end velkomne :-)

NB. Da vi forsøgsvis havde toiletvogn 08. marts 2012, androg toilettankene 600 liter tis. Da der var uddelt 275 liter øl, kan vi kun konkludere, at nogle havde taget 325 liter tis med hjemmefra. Så tror da fanden, der bliver kø.
Partnerskaber