Byhaver i Odense

Odense Morten Gottschalck Natur og miljø
triple crew
triple crew

Velkommen i haverne!

Odense Byhaver er drevet af en gruppe frivillige urbane gartnere, som planter grønne nyttehaver i centrum af Odense. Vi startede i 2014 med en flot fælles byhave ved rådhuset (med strand!) og i foråret 2015 åbner vi byhave nummer 2, hvor deltagerne kan leje sine helt egne bede. Byhaverne er åbne for alle besøgende.

Kreative ildsjæle i havehandsker
I byhaverne er vi dygtige til at få meget ud af næsten ingenting. Vi grundlagde den første byhave for omkring 2000 kroner, som vi hev ind i kontingent fra medlemmerne. Samtidig fik vi sponsoreret byggematerialer til et langt, langt større beløb. Dét er vi nemlig rigtig gode til. I februar 2015 har vi fået sponsoreret et flot nyt drivhus, som står klar til sæsonstart.

Vi er helt vores egne, og modtager ingen form for offentlig støtte eller tilskud.

Ny lejekontrakt med STØRRE udgifter
Hver byhave har en lejekontrakt med kommunen. Lejekontrakten på den nye byhaves areal har vist sig at indeholde nogle udgifter, som er væsentligt større end vi havde forventet. Vi får især til vand, afskaffelse af affald, og vedligeholdelse af arealet, men også mindre poster, som vi på nuværende tidspunkt ikke kan sætte tal på. Med byhavernes nuværende økonomi er vi ikke polstret godt nok til at overkomme disse udgifter længere end 2015.

DU kan hjælpe os med store og små beløb – vi modtager alt med kyshånd, og vi giver dig gerne noget igen! De 15.000 kroner vil blive sat til side, til at sikre at den nye byhave kan blomstre i alle 3 år, som vores nye lejekontrakt løber på.

Besøg os!

Den nye sæson i byhaverne starter i løbet af marts, og du er meget velkommen til at kigge forbi. Byhaverne er altid åbne for besøg.

Kig forbi vores hjemmeside og læs mere om os: http://odensebyhaver.dk/
Besøg vores Facebook side, hvor du kan læse nyheder: https://www.facebook.com/OdenseByhaver
Følg byhaverne på Instagram https://instagram.com/odense_byhaver/

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet