Byen jeg elskede

17.949,00 kr. 179.49% af 10.000,00 kr.

52

crowdfunders
udløbet
Shekufe Heiberg @shekufeheiberg

medlem siden 31. juli, 2014

Om projektet

Moderne persisk roman oversat til dansk.

"Byen jeg elskede" er en kærlighedshistorie mellem to børn der er naboer. Jeg har oversat den til dansk fordi jeg synes den er fantastisk fin. Historien er fortalt i et poetisk sprog, som skaber helt særlige billeder og stemninger, især når de oversættes til dansk.

Litteratur fra ikke-vestlige lande oversættes og sælges kun i meget lille omfang i Danmark, og det er synd for det læsende publikum, der her kunne finde andre måder at forstå og genfortælle verden på. Jeg er iraner og uddannet litterat og ser en vigtig opgave i at formidle de smukkeste iranske kulturskatte til de danske læsere.

Alligevel er det svært at finde financiering til denne type udgivelse, da det ikke er en oplagt salgsucces. Samtidig synes jeg også det er langt bedre at crowdfunde den, for det vil betyde at bogens udgivelse bliver muliggjort af ligesindede der ser en stor værdi i at vi har adgang til anderledes verdenssyn og kunstoplevelser. Det er sådan vi lærer at forstå hinanden, og på sigt også sådan vi holder op med at bekrige hinanden, fordi vi føler os trygge ved de mennesker som vi før kaldte de "fremmede".

Bogen udgives af forlaget Korridor, et lille forlag der financierer deres udgivelser via funding. Alle donationer modtages med en hjertelig tak, dit navn i bogen og en invitation på første side. Donationer på 100 kr og derover takkes desuden med en e-bog, donationer på 200 og derover takkes med en signeret bog i postkassen, donationer på 500 og derover takkes med en signeret bog og et valgfrit originaltryk, og for donationer på 1000 kr og derover kommer jeg med glæde ud og holder et foredrag om bogen, dens litterære univers, den særlige persiske metaforbrug og om mine overvejelser omkring oversættelsesprocessen. Til undervisere der viser interesse, supplere jeg foredraget med et klassesæt af e-bogen.

Jeg vil blive rigtig glad hvis du deler denne side med dit netværk, så så mange som muligt kan se om de vil være med. Har du spørgsmål eller vil aftale et særskilt incitament, så skriv en mail til mig på shekufe@gmail.com, så finder vi ud af det.

Jeg håber vi kan løfte denne fine bog i samlet flok.

Tusind tak - Shekufe Tadayoni Heiberg
Partnerskaber