Broen Næstved

Næstved broennaestved Social innovation
Naestved_logo
Naestved_logo

Broen Næstved, støtter udsatte børn og unge til en aktiv fritid.

Broen Næstved er en frivillig forening under Broen Danmark. Broen Næstved består af 7 frivillige. Vi arbejder for, at alle børn og unge i Næstved, har muligheden for at have en aktiv fritid. Dette gør vi helt konkret, ved at søge fonde og sponsorater. De penge vi modtager, går ubeskåret til at betale for børnenes kontingenter og nødvendigt udstyr, for at kunne være del af en lokal forening. Vi samarbejder tæt med skoler, institutioner, foreningslivet og socialforvaltningen i Næstved kommune, om at finde frem til de familier, som har det største behov. Når vi kommer i kontakt med en familie med børn, som ønsker at deltage i f.eks. fodbold, spejder eller andet, men som ikke har penge til at betale for barnets deltagelse, sætter vi os ned og snakker om familiens behov for økonomisk støtte og hvad barnet ønsker at deltage i. Herefter tager vi kontakt til foreningen, og hjælper familien med at tilmelde barnet til foreningen. Herefter laver vi en aftale med foreningen, om at Broen Næstved betaler for kontingentet. Er der behov for støtte til udstyr, tager vi sammen ud og køber det nødvendige udstyr til barnet.

pr. d. 2. februar 2014, støtter vi 35 børn til en aktiv fritid. Men der er mange flere børn i kommunen, der har behov for støtte. Vi har brug for dig, for kunne hjælpe børnene og de unge i Næstved. Alle har ret til en aktiv fritid.

Vi er med i projektet, fordi vi ved hvor vigtigt det er for et barns opvækst, at være del at et fællesskab hvor man mødes om fælles interesser. Her lærer man at samarbejde, man lærer om tolerance  og barnets selvtillid og selvværd styrkes, gennem positive oplevelser hvor barnet fyldes med følelsen af at lykkes med noget og være del af et større fællesskab.

I kan læse mere om Broen Næstved på www.broen-naestved.dk. I kan desuden læse mere om hele Broen på www.broen-danmark.dk.

Har Du nogle spørgsmål til Broen Næstved, kan du skrive til info@broen-naestved.dk

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet