Brainsteins hjernetræning

Aarhus Develoop - Huset for Potentialeudvikling Social innovation
Dreng der ringer
Allebørnskalmed

Hjælp til skæve hjerner – hjernetræning for alle!

15 % af alle sunde og raske børn i Danmark er op til 2 år bagud i forhold til deres jævnaldrende, når de er 4 år.

15 % af alle sunde og raske børn i Danmark er ikke skoleparate, når de starter i skole.

15 % af alle sunde og raske unge mennesker i Danmark får ikke en ungdomsuddannelse.

ALLE børn skal have mulighed for en ordentlig skolegang og uddannelse.

Hovedparten af den udvikling, som skal bære os gennem skolegang, uddannelse og arbejdsliv grundlægges de første 5-6 år af vores liv. Det er derfor nærliggende at antage – og forskning på området støtter denne antagelse – at den udvikling, vi skulle have gennemgået de første 6 år af vores liv, af den ene eller den anden grund ikke har fundet sted, og derfor har vores hjerneudvikling ikke været jævn og balanceret. Det solide fundament for læring mangler.

Det er heldigvis ikke sådan, at det ikke kan indhentes, men ofte er det besværligt og kostbart – ikke mindst for barnets eller den unges trivsel.

Hos Develoop – Huset for Potentialeudvikling vil vi udvikle, producere og markedsføre et hjemmetræningsprogram, som både bliver nemt at have med at gøre, træner en ”skæv” hjerne i balance og ikke koster en bondegård.

HVAD ER DEVELOOP – HUSET FOR POTENTIALEUDVIKLING?

Alle mennesker lærer fra det øjeblik de fødes, og læring sker på mange planer og indenfor mange områder. Fælles for dem er, at der ikke er noget, der kommer af sig selv – bortset fra mælketænderne. Det er nødvendigt at hjælpe et barn med at få sansemotorik/-integration, eksekutive funktioner, kognitive funktioner, emotioner, tale/sprog, syn, hørelse og sociale færdigheder til at spille sammen i et netværk, hvor funktionerne både påvirker og understøtter hinanden. Ingen af dem kan stå alene. Sker der noget på det ene område, påvirker det alle andre udviklingsområder.

Hos Develoop ser vi det som vores fornemmeste opgave at komme hele vejen rundt om barnet eller den unge, for at finde årsagerne til deres udfordringer og afhjælpe dem.Her står barnets udvikling i front, og vi brænder for at hjælpe med at finde lige netop den kombination af træning, undervisning og behandling, som lukker op for den optimale udvikling i et barn. I og med at vi er mange forskellige faggrupper, der samarbejder, behøver man kun gå et sted hen for at finde en løsning – til DeveLoop.

HVAD SKAL PENGENE BRUGES TIL?

Ofte er det en kostbar affære at hjælpe sit barn til en nemmere tilværelse og skolegang. Det vil vi gerne lave om på. De penge, vi modtager, skal bruges til at udvikle et videobaseret hjemmetræningsprogram til at følge op på det spørgeskema, vi allerede har liggende på hjemmesiden – www.develoop.dk – til evaluering af et barns hjerneudvikling. Programmet bliver lavet med lækre 3D-figurer, der, over en periode på 90 dage, guider børn og unge i træningen af den hjernehalvdel, der måtte have brug for at blive ”opdateret”, og udbydes til en pris, der er spiselig for alle.

Vi lægger selv timerne i udviklingsarbejde og markedsføring, men har brug for midler til:

– at få kreeret og modelleret de 3D figurer, der er ”trænere” i  videoerne

– optage professionelle videoer af øvelserne og

– at få kreeret videoerne

– omsætte og integrere det hele i vores hjemmeside og få det markedsført.

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet