Bogen om Mollimierne fra Verdensrummet

0,00 kr. 0.00% af 16.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
Anne-Lene Bleken @annelenebleken

medlem siden 28. marts, 2014

Om projektet

Om historien.

Mollimierne fra Verdensrummet er er en historie fyldt med gak og sjov, men den har også har et vigtigt medmenneskeligt budskab, der angår os alle. Bogen handler om mollimierne, et folk der bor på planeten Mollimi langt ude i verdensrummet. Her møder vi de to unge bueskydere Amitola og Motega, der skal ud på en mission til en anden planet i rummet. De skal besøge Jorden!

Bogen er på ca. 100 sider. Udover coveret, som vi synes er blevet helt vildt flot, er bogen ikke illustreret. Til gengæld vil der være masser af guf til din egen fantasi og de billeder, du selv skaber. Dette er en historie, der vil glæde og inspirere læsere i alle aldersgrupper fra ca. 10 år og opover. Den er alligevel lidt for barsk til de helt små.

Bogen er færdigskrevet på dansk og oversat til norsk. Der mangler en runde med redigering og et par runder med korrektur, opsæt og layout, og så er den klar til at sendes til trykkeriet. Bogen udkommer i første omgang på dansk og senere på norsk og engelsk.

Vi sender bogen til dig, så snart den udkommer. Hvis du vil bestille flere bøger, vil vi selvfølgelig være meget taknemlige. Bogen er f.eks. en rigtig god idè som konfirmationsgave her til foråret.

Husk at du sparer penge ved at funde (bestille) bogen/bøgerne på forhånd!

Husk også at dersom projektet ikke opnår fuld financiering, dvs. hvis indsamlingen ikke når op på 16.000, så får du pengene tilbage. Det er et vigtigt princip når det gælder crowdfunding.

Hvem er jeg?

Jeg er forfatter og har skrevet romanen Olava, eventyrbogen Tulle, Trulle, Mulle og Menneskene, fantasy historien Mollimierne fra Verdensrummet og er i gang med at skrive romanen Anna Veronica, som er opfølgeren til Olava og som flere læsere har efterspurgt. Det er muligt at læse om disse historier og deres anmeldelser på min hjemmeside www.annelenebleken.dk eller på forlagets hjemmeside www.forlagetmunay.dk.

Jeg har en baggrund som underviser i engelsk og medier samt som kommunikationsmedarbejder og er selv indehaver af Forlaget Munay i Danmark og Munay Publishing i Norge. Mollimierne fra Verdensrummet udkommer i første omgang på Forlaget Munay på dansk.

Som forfatter med to små forlag i opstart-fasen og med begrænsede økonomiske midler har jeg været så heldig at få hjælp fra min familie, kollegaer, venner og bekendte i mit netværk. Det har været alt fra hjælp med hjemmesider, gennemlæsning og redigering af manus, korrektur, layout, opsæt osv. Alle sammen er højt kvalificerede i det, de laver, så du kan være helt sikker på, at det færdige produkt vil være top professionelt!

Hvorfor crowdfunding?

Dette er første gang jeg forsøger med crowfunding for at realisere et af mine bogprojekter. En af fordelene ved denne måde at finansiere en bog på, er bl.a. at man på forhånd ved ca. hvor mange bøger, der skal trykkes. Pengene fra fundingen vil blive brugt til korrektur, layout, trykning og udsendelse/levering af bogen efter den er udgivet. Det er derfor vigtigt, at du skriver navn og adresse, så vi ved hvor bogen skal sendes hen.

Så længe crowdfundingen foregår, vil vi jævnligt lægge noget op på forlagets facebook-side https://www.facebook.com/forlagetmunay/. Det kan f.eks. være små citater fra bogen, lidt om baggrundshistorien for bogen eller oplysninger om, hvordan fundingen skrider frem.

Et resumè af historien.

Langt ude i verdensrummet ligger planeten Mollimi. Her møder vi de to unge bueskydere Amitola og Motega, de to ældre mollimier Ahanu og Aquene og de andre mollimi-familier. Når mollimierne fylder 13 år skal de udføre en mission på en anden planet i verdensrummet, og når et flammende øje kommer til syne i den magiske fontæne ved en ceremoni i Ahanu og Aquenes hytte, ved de, at tiden er inde. Det Intergalaktiske Råd er samlet, og det er dette Råd, der holder øje med alle planeterne i verdensrummet. Samtidig kommer Jordkloden til syne i fontænen, og lydene og billederne fortæller dem, at ikke alt er godt på denne planet. Amitola og Motegas mission bliver at besøge Jorden og menneskene, der bor der, og ved en ceremoni rundt om bålet om aftenen får de overrakt en medaljon, der gør dem i stand til at rejse i tid og rum. Det er også denne medaljon, der symboliserer mollimiernes vigtigste leveregler: at leve sammen i respekt, taknemmelighed og kærlighed. Udstyret med bue og pil og et pilekogger med magiske hjertepile, tager Amitola og Motega af sted til Jorden. Her møder de Emma og Martin på 12 år, der går i samme klasse. De møder også deres klassekammerater, deres klasselærer, Emmas familie og mange andre mennesker, og nu begynder der at ske mystiske ting på Jorden.

Og til sidst!

Vi håber du vil funde projektet og modtage en bog, der fortæller en historie fra hjertet til alle os væsner, der bor i rummet! Du har noget at glæde dig til. Og her til sidst kommer et kæmpekosmisk kram fra verdensrummet til jer alle!
Partnerskaber