Bog om spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning

15.350,00 kr. 102.33% af 15.000,00 kr.

38

crowdfunders
udløbet
fuglsang85 @fuglsang85

medlem siden 16. marts, 2014

Om projektet

"Mette Fuglsang fortæller en gribende og personlig fortælling fra sit eget liv, og hun kommer helt tæt på en masse følelser, som mange normalt ikke taler om. Hun tager kampen op mod lavt selvværd, en spiseforstyrrelse og et brudt forhold, som hun ikke kan slippe igen. Mette fortæller uden fløjlshandsker om den periode i sit liv, hvor alt blev kaos, og hvor ingen kunne forstå hende. Hun fortæller om, hvordan hun selv tog kampen op mod sin indre kritiker og lærte at følge sit hjerte, og hvordan hun endelig lærte at elske sig selv og skabe det liv, hun ønsker."

Sådan skriver redaktør på Forlaget mellemgaard, Louise Trankjær om min kommende bog "En Fri Fugl".

Bogen er en meget ærlig selvbiografi, der beskriver, hvordan jeg udviklede spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning, hvordan jeg levede med den (eller bare overlevede) og hvordan jeg i sidste ende fik taget en masse små skridt i den rigtige retning, der til sidst hjalp mig ud på den anden side, hvor jeg kunne begynde at leve igen.

Bogen er især relevant for dig, der sidder med en lignende problematik.
Bagerst i bogen vil der være en opsamling af de vigtigste pointer i forhold til, hvad jeg gjorde for at komme spiseforstyrrelsen til livs - der vil helt sikkert være noget inspiration at hente for dig, der selv har samme problematik.
Men der vil også være inspiration at hente for dig, der er pårørende. Min spiseforstyrrelse var medvirkende til, at jeg skubbede min allernærmeste relation væk fra mig - forhåbentlig kan bogen her være med til at inspirere dig, der er pårørende, så du på bedste vis kan støtte den, du kender med en spiseforstyrrelse.

Hvis du har lyst til at læse min historie og finde ud af noget mere om spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning, håber jeg, du vil støtte projektet.
Du er også velkommen til at besøge min hjemmeside (www.mettefuglsang.dk), facebookside (https://www.facebook.com/pages/Farvel-og-tak-til-overspisning-Mette-Fuglsang/1509607369323043?ref=bookmarks) eller linkedin (https://www.linkedin.com/in/mettefuglsang) for at læse mere om mit arbejde med overspisning.
DEL meget gerne videoen med venner, der kunne være interesserede i projektet!

Planen er at bogen udkommer i maj og kommer til at koste ca. 150 kr.

Mvh. Mette Fuglsang.
Partnerskaber