Børnebog om ny familieform

Frederiksberg piaolsen Bøger
karla2-3lille (2)
karla side 16-17 (2)

Karla ønsker sig en far og vi ønsker os penge 

Vi søger finansiering til en børnebog, der henvender sig til børn, der er blevet til ved hjælp af en sæddonor. Bogen hedder ”Karla ønsker sig en far” og handler om Karla, som ikke har en far. Hendes mor har nemlig fået hende ved hjælp af en anonym donor. Den løsning er der mange kvinder, der vælger idag. Og derfor bliver der født rigtig mange børn, der ligesom Karla lever i en anden familieform end kernefamilien og som ikke har en far.  Karla og alle de andre børn, som er blevet til ved hjælp af sæddonor, mangler børnebøger, som de kan spejle sig i.

Vi søger støtte til en børnebog, der henvender sig til børn som Karla, men også til alle Karlas venner og de andre børn i børnehaven. Det er vigtigt, at alle børn bliver præsenteret for forskellige familiemodeller, så de ikke vokser op og føler sig forkerte, hvis deres familie ser anderledes ud end kernefamilien.

Baggrund for projektet

Karla ønsker sig en far,  er den tredie bog i serien om Karla, den første hedder Hvor er Karlas far? og henvender sig til børn i vuggestue-alderen. I den anden bog er Karla blevet lidt ældre og er startet i børnehaven hvor de andre børn leger mor, far og børn. Derhjemme leger Karla mor og børn.

I den tredie bog: Karla ønsker sig en far, taler Karla med sin mor om hvor meget hun ønsker sig en far.

Børnebøgerne er vigtige, fordi de hjælpe børnene med at bearbejde det grundvilkår i deres liv, at de ikke har en far, og at de ikke kan komme til at kende den mand, der udgør 50 procent af deres genetiske ophav. Bøgerne er også vigtige for alle de mennesker, der er omkring børn, der er blevet til ved hjælp af donor. Bedsteforældre, familiemedlemmer, venner, pædagoger, lærere og andre i børnenes hverdag. For mange er det fortsat lidt svært at tale om den manglende far, og bøgerne kan være en anledning til at tale om det helt grundlæggende vilkår i børnenes liv. Det er rigtig vigtigt at tale om det på en naturlig måde og når barnet har behov for det. Ellers risikerer man at børnene vokser op med en følelse af at være anderledes og forkerte. Idag findes der cirka 37 forskellige familiemodeller og kun ganske få af dem indgår i børnebogsfortællinger.

Antallet af børn, der bliver til ved hjælp af en sæddonor, stiger år for år. I 2011 anslår Danske Fertilitetsselskab, at der blev født 1500 børn ved hjælp af en sæddonor. Karlabøgerne er de eneste børnebøger, der behandler emnet i børnehøjde.

De første to Karla-bøger har fået en varm modtagelse af målgruppen. Jeg får hver uge henvendelser fra forældre, der opfordrer mig til at fortsætte serien. De har brug for bøger, der følger med børnenes alder og som behandler de nye spørgsmål, der dukker op, efterhånden som børnene bliver ældre.

Pædagoger og andre fagfolk kontakter mig også med jævne mellemrum med opfordringer om at fortsætte bogserien. De har brug for bøgerne, brug for at denne nye måde at stifte famlie på, får et sprog og bliver omsat til situationer og historier, som børnen kan genkende sig selv eller deres venner i.

Der er ikke andre børnebøger om dette emne på markedet. På trods af at flere og flere børn bliver til ved hjælp af en sæddonor, betragtes børnebøger af denne type i traditionelle forlag, fortsat som værende bøger med en smal målgruppe. Da Karlabogen samtidig, på grund af de mange illustrationer, er en dyr bog at fremstille, er det nødvendigt, at søge finansiering.

Arbejdsmetode

Bøgerne udvikles og skrives med udgangspunkt i de konkrete spørgsmål, som min datter har stillet til sin tilblivelse. Handlingen udspringer direkte af vores liv. Og det er i meget høj grad Karla, der bestemmer hvad, der skal med i historien og hvilke personer, der skal indgå i fortællingen.

Historien får liv af tegner Ina Kornelius, som har en meget udtryksfuld og præcis streg, som børnene elsker og forstår.

Undervejs testes både historien og billederne. Fire gange læser jeg op for forskellige børnegrupper, i børnehaver på Frederiksberg. Børnenes kommentarer er med til at forme bogen, og sikrer, at de for det første synes den er interessant og for det andet, forstår bogens budskab.

Undervejs i forløbet har jeg også fået kommentarer fra forskellige eksperter, andre børnebogsforfattere og ikke mindst jordemoder Nina Stork, som har bidraget med sin mangeårige erfaring i forhold til, hvad børnene har brug for at vide.

Målgruppe

Bogen henvender sig til børn i alderen 4-7 år, der er blevet til ved hjælp af en sæddonor, samt deres forældre, bedsteforældre, onkler, tanter, venner og alle andre omkring personer omkring børnene eksempelvis fagfolk som pædagoger, læger, sundhedsplejersker, sygeplejersker mfl.

Men bogen henvender sig også helt bredt til alle børn i den alder. Der er 37 forskellige familietyper i Danmark og kun en meget lille del af dem er repræsenteret i børnelitteraturen. Kernefamilien er – uden sammenligning – den mest beskrevede familiemodel i dansk børnelitteratur. Helt generelt mangler der bøger, som præsenterer andre familiemodeller. Det er vigtigt, at børn bliver præsenteret for de mange forskellige familiemodeller, så de ikke komme til at føle sig forkert, hvis de vokser op i en anden slags familie end kernefamilien.

Hvem er vi

Karla-bøgerne er skrevet af mig, Pia Olsen, og min datter Karla Elena Olsen. Jeg fik min datter ved hjælp af anonym sæddonor i 2008. Karla og jeg har skrevet bøgerne fordi vi manglede dem. Til dagligt arbejder jeg som journalist, og Karla-bøgerne er mine første børnebøger.

 

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet