BLODBRØDRE – novellefilm med Bjarne Henriksen m.fl.

Vejle Preben Steen Nielsen Film
36502_381482418564052_1736146361_n

STÆRK NOVELLEFILM INDSPILLES I VEJLE

Gennem det seneste års tid har en række ambitiøse filmenthusiaster i Vejle arbejdet på at kunne realisere historien ‘’BLODBRØDRE’’ om Michael og Johnny. Filmen instrueres af Stefan Kjær Olsen, der bl.a. er tildelt juryens specialpris på Verdensbilleders Filmfestival for kortfilmen ‘’Timing‘’.

Claus Thomsen og Preben Steen Nielsen (IDÉFABRIKKEN) producerer novellefilmen, og publikum kan glæde sig til at se bl.a. Bjarne Henriksen (Forbrydelsen, Hvidstens Gruppen m.fl.) samt Emil Simonsen fra supergruppen SUSPEKT på rollelisten i BLODBRØDRE.

BLODBRØDRE er støttet af en række store og små sponsorer – heriblandt Vejle Bryghus, LIDL, Cottonfield, Seven Oaks, UNO-X, LIDO caféen samt Århus Filmværksted m.fl. Alle disse fantastiske bidragydere har hjulpet os dertil hvor vi er nu; næsten helt i mål med produktionen. Status er nu, at vi reelt set mangler dkk. 20.000,- for at komme helt i mål, få færdiggjort postproduktionen og efterfølgende få trykt filmen på DVD, så den kan sendes ud til filmfestivaller verden over.

Disse penge håber vi at kunne rejse herigennem. Større håndsrækninger belønnes naturligvis med ditto PR, billetter til gallapremiere og des lige.

Trailer for filmen: http://www.youtube. com/watch?v=u-fImz0a-p0

På vegne af hele holdet,

Preben Steen Nielsen
Producent på BLODBRØDRE

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet