Bevar TH Bar

TH Bar

I 5 år har jeg, hver sommer, forvandlet en tom grund, beliggende midt på Valby Langgade, om til én af Valbys mest velbesøgte barer, nemlig TH Bar (container bar).

Under åben himmel, kulørte lamper og kolde tjekkiske øl, blev TH bar til et samlingspunkt for hele Valby og omegn.

Til diverse arrangementer såsom musikbingo, koncerter, fællesspisning og meget mere blev der dannet nye venskaber, relationer på kryds og tværs, og der blev dannet et super sammenhold blandt alle besøgende.

 

TH Bar var det hyggeligste smørhul og grønne oase, hvor du måtte medbringe egen mad og du måtte komme præcis som du er – et lokalt fristed med højt til loftet.

Desværre, som mange sikkert ved, var vores gamle placering kun midlertidig og vi er nødsaget til at finde en ny.

 

Derfor har jeg nu lanceret denne crowdfunding kampagne – og jeg vil bruge den som forhandlingsgrundlag til vores kommende møder på 3 forskellige placeringer i Valby. Målet er, at jeg kan vise hvilken fantastisk opbakning TH Bar har og hvor mange, som vil hjælpe og støtte op om projektet.

Jeg er rørt og taknemlig for alle de beskeder og følgere, der bakker op om, at få TH Bar tilbage igen. Vi skal genopstå og vi behøver jeres hjælp – for uden jer er der ingen TH bar.

 

 

Hvis du vil støtte op om projektet og være med til, at få TH Bar tilbage til Valby, så vil din støtte være stor hjælp!

Del gerne kampagnen med dine venner og bekendte, så vi kan nå ud til så mange som muligt.

TH Bar – Crowdfunding på Facebook

Af hjertet tak – Nima, TH Bar

Vi bruger cookies!

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies.

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Accepter Forlad sitet