Behandling - mere af dig!

København rosenmetoden Mennesker
002
002

Fra den du tror du er, til den du i virkeligheden er.

Behandling uden dagsorden – berøring som forløser.

Projektets formål
Foreningen af Danske Rosenterapeuter vil gerne sende en repræsentant til Verdenskongressen for Rosenmetoden i Canada i år. Du hjælper behandlingsformen med at vokse, da den danske repræsentant vil deltage i opbygningen af den demokratisk organiseringen af vores behandlerretning på verdensplan. Arbejdet er vigtigt for at sikre behandlingens kvalitet og professionelle fundament.

Behandlingsform uden dagsorden
Et møde med kroppen er det mest essentielle i Rosenmetoden. Terapeuterne arbejde lyttende, anerkendende med berøring af kroppens spændinger. Der er ingen dagsorden, kun mødet med det, som er, uden vejledning eller resultatorientering. Terapeutens berøring giver klienten mulighed for at mærke sig selv og lade kropslige og psykologiske processer ske. Forløsninger sker, når klienten integrerer dele af sig selv som ellers var ubevidst ’holdt hen’. ’At holde hen’ er ensbetydende med kropslig anstrengelse, en anstrengelse, der spejler tilbageholdte følelser. Integrationen foregår både bevidst og ubevidst, og både under behandlingen og efter. Heraf følger udtrykket: ’’forandring fra den person, du tror du er, til den person du virkelig er’’.

Rosenmetoden arbejder med en viden om sammenhæng mellem muskelspændinger, følelser og det naturlige åndedræt. Berøringens fokus er kontakten med de spændingsmønstre der er i kroppen, – muskelspændinger som fortæller dig og terapeuten om, hvad der er muligt at forløse. Terapeuten følger reaktioner fra din krop. Kroppen viser vej ind i følelsesmæssige områder som tanken ikke kan bringe dig i kontakt med.

Projektets konkrete formål mere uddybet
Foreningen af Danske Rosenterapeuter arbejder bredt til gavn for Rosenmetoden. Specifikt vil dette projekt varetage behandlingsretningens professionelle vilkår. Ved at sende en repræsentant fra den danske forening til verdenskongressen kan vi deltage på et 3 dages internationalt arbejdsmøde. Roseninstituttets bestyrelse, skolers ledere, foreningsrepræsentanter og organiserede lærerrepræsentanter fra mange lande skal mødes. Vi fra Danmark kan herved bidrage til varetagelse af Rosenmoden gennem en international demokratisk organisering. Der arbejdes bl.a. med opretholdelse af standarder, overholdelse af etiske retningslinjer, videreudvikling af faget, demokratiske arbejdsmetoder samt helt bredt med at udbrede Rosenmetoden og få den til at vokse i Danmark.

Finansiering:
Vi stiler efter 13.000 kr. Foreningen har afsat et beløb på 3.000 kr. som bidrag til en udsendings rejse og ophold. Da det dog kræver et meget større beløb, nemlig ca. 16.000 kr., opfordrer vi hermed dig til at give et bidrag til virkeliggørelsen af vores ønske. Hvis du har lyst til at støtte Rosenmetoden her, kan du sende dette projekt ud i dit netværk og sprede budskabet om flere behandlinger af denne slags i Danmark.

Du skal vide, at crowdfunding bygger på “alt-eller-intet” konceptet. Det betyder, at hvis målet ikke nås til den fastsatte deadline, bliver alle bidrag returneret til bidragsyderne.

Et eventuelt overskud går til at støtte foreningen med at udbrede Rosenmetoden i Danmark gennem PR tiltag.

Tidsfrist:
Indbetaling skal ske senest d. 28. juni 2014.

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet