BANEBRYDENDE TV-SERIE

Køge incrediblestories Film
inline

 

Om Tv-serien

“I en tid hvor iphones og computere tilhørte fremtiden og hvor der stadig var uopdagede steder på landkortet. Dirch Passer var grundfæstet komiker på den danske scene og Gitte Hænning’s friske stemme lød fra pladespilleren. Danmark så sine første indvandrere, økonomien var i vækst og der var rigeligt med arbejde, men bag facaden foregik der en anspændt, kold krig og et teknologisk kapløb. Det var starten på verden som vi kender den i dag. Midt i det hele møder vi Olivia, Andreas, Storm og den nye dreng på gaden Frank.

Men ikke alt er helt som det skal være. Drengen Frank som netop er flyttet til vejen hvor de tre Jensen børn bor, begynder hurtigt at stille spørgsmålstegn ved det faktum at de bor sammen med med deres tante og ikke deres forældre. Vi finder ud af at Jensen børnenes forældre, for nogle år siden forsvandt og at de lige siden er blevet passet af deres småskøre tante, Tante Nørregaard. Imellem alle opdagelserne og eventyrerne som børnene kommer ud på, er det altid dette historien kommer tilbage til, hvor er Jensen forældrene.

Dette er serien om fire ret forskellige børn med en umættelig, barnlig eventyrlyst der binder dem sammen. Usædvanlige hændelser og muligheder for eventyr har en tendens til at udfolde sig, hvor end de er. Skattejagter, hemmelige missioner, arkæologiske fund og uopklarede mysterier. Samtidig er de på vej ind i de voksnes rækker og ydre påvirkning rykker ved deres overbevisning om at der lurer nye opdagelser rundt om hvert et hjørne. En dybtfølt “coming of age” historie i et klassisk adventure- univers, inspireret af The Goonies, Tintin og Indiana Jones.

Karaktererne


Andreas Jensen       Olivia Jensen            Storm Jensen           Frank Agerhorn
Andreas spilles af Lukas Ballin, Olivia spilles af Clara Spies, Nabodrengen Frank spilles af Erik Skøt Hollesen. Storm mangler fortsat at blive castet.


Pusle Helmuth spiller i serien den fabelagtigt skøre Tante Nørregaard
(Concept tegning af Sune Reinhardt)

Hvem er vi?


Fra venstre: Fotograf Dan Larsen, VFX supervisor og manuskriptforfatter Daniel French, Instruktør og manuskriptforfatter Andreas Meldgaard, Scenograf Silas Puls.
(Ikke med på billedet): Produktionsleder, Sarah Puls og Concept artist, Sune Reinhardt.

Hvad er en “Pilot”?

En pilotepisode eller et pilotafsnit er en testepisode af en planlagt tv-serie. Et pilotafsnit har den hensigt at gøre tv-kanaler, og senere publikum, interesseret i serien og dermed få finansieret hele serien.

Hvordan er projektet kørt frem til nu?

Frem til hvor vi er nu, ligger der hundredvis af timer, tusindvis af kroner men kun en voksende passion for projektet. Vi er kommet så langt for egne ressourcer og det er nu kun midlerne der hindrer os i at kunne producere vores pilot. Det er her at netop du kommer ind i billedet! :)

Hvad skal pengene bruges til?

Hundrede tusinde lyder måske af meget, men er faktisk allerede et meget begrænset budget. 5% går til Boomerang.dk for at opretholde denne fantastiske side. Der er også udgifter tilknyttet incitamenterne. Pengene vi får ind skal bruges til basale produktions omkostninger så som leje af teknisk udstyr (kamera, lyd, lys osv). Til at kunne bygge kulisser færdige, kostumer, benzin, mad til holdet og hvad der ellers er af udgifter. Resultatet bliver et fantastisk og banebrydende pilot-afsnit!

Hvorfor crowdfunding?

Crowdfunding giver publikum en unik mulighed for at påvirke hvad morgendagens tv skal byde på. Det giver os en helt enestående mulighed for at producere en “pilot” som ikke er underlagt normer og kedelige standarder som ellers sættes når der støttes på traditionel vis.

Eksklusive incitamenter:

Modeller brugt i piloten!

Futuristisk våben! (Ses her som skitse)              Special effects modelfly!
(Under konstruktion)

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet