Bålhytte til Rønde Frie Skovbørnehus

Rønde Rønde Frie Skovbørnehus Natur og miljø
PaaVejModMaalet
RoendeFrieSkovbornehus

– Vi mangler kun 13.489 kr.

Derfor tager vi nu utraditionelle metoder i brug i forsøget på at nå helt i mål med Projekt Bålhytte til Rønde Frie Skovbørnehus.

Den private institution Rønde Frie Skovbørnehus har bygget et helt specielt og unikt hus. I naturskønne omgivelser ved Kalø Hovedgård og Ringelmose Skov har vi på baggrund af flere års målrettet benhårdt arbejde og med uvurderligt meget hjælp fra frivillige forældre, bedsteforældre, personale og sponsorer bygget et 300 m2 stort halmhus, der fungerer som base for både skovvuggestue og -børnehave.

Det er et fantastisk sted!

Næste skridt i vores ambitiøse plan bliver at etablere attraktive udefaciliteter til gavn og glæde for både børn og voksne på den del af vores grund, der er åben for offentligheden og lokalsamfundet i Rønde og omegn. I samarbejde med Nationalpark Mols Bjerge samt Løbeklubben 8410 vil der bl.a. blive opstillet shelters og naturfitnessbane. Og så skal der naturligvis også bygges en bålhytte!
Vi er så heldige at have opnået tilsagn om støtte til denne fra både Friluftsrådet og Lokale- og Anlægsfonden. Et dygtigt lokalt tømrerfirma står klar til at bygge og levere bålhytten til os.

MEN vi mangler 13.489 kr. for at kunne gå i gang med byggeriet som planlagt her til foråret.

Kan du hjælpe os?

Støt vores idé om at skabe et sted hvor friluftsliv, bålhygge og udendørs madlavning kan udfoldes i optimale rammer året rundt uanset vind og vejr. Vi håber især at lokale borgere og forretningsdrivende kan se fordele i at støtte op om dette projekt. Ethvert bidrag uanset størrelse vil hjælpe os tættere på målet. Såfremt vi mod forventning ikke har held med at indsamle det fulde beløb, får du dit donerede beløb (minus betalingsgebyr) tilbage igen.

Vil du vide mere:
I den åbne Facebookgruppe: www.facebook.com/rondeskov kan du se meget mere om byggeriet af halmhuset og hverdagen i Rønde Frie Skovbørnehus.

Hjælp os gerne et STORT skridt videre og del denne crowdfunding i dit netværk.

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet