ASIE Denmark – 2 ugers entreprenørskab i Ghana

Workshoppen ”ASIE Denmark – 2 ugers entreprenørskab i Ghana” er et led i udviklingen af et projekt, som har til hensigt at fremme innovativ udvikling i Ghana & Danmark.

Projektet ledes af Solvejg Sandberg, antropologistuderende, og Happy Koffi Djebou. Happy kommer fra Ghana, men er vokset op i Danmark og er iværksætter ved siden af studierne. Solvejg har erfaring fra tidligere arbejde med Ghanesiske ngo’er. Vi har begge en stor passion for Afrika, business og udvikling og har derfor besluttet os for, at skabe et væksthus i Ghana, for at fremme unges muligheder, ligesom vi gør i Danmark.

De sidste tre år har vi arbejdet på at oprette en skole for innovation i Nsawam Ghana (Akwaaba Innovation Ghana), hvilket stadig er under udvikling.

Derudover har vi støttet etableringen af Hapiss, en Ngo der yder mikrolån, netværkstøtte, samt vidensdeler med deres medlemmer. Forretnings-modellen for Hapiss, er bæredygtig, idet det er en ngo, som laver mikrocredit og ikke er en bank, som vil tjene på lånene. Dvs, at når de låner penge ud med renter, så bliver der hele tiden et større overskud, som de så låner ud igen til nye medlemmer, der gerne vil starte deres egen virksomhed eller forretning. Denne udvikling er vigtigt at vi får støtter op om.

Vores vision er at skabe udvikling igennem iværksætteri. Derfor er vores vision og mission bygget op over følgende slogan:

“One entrepreneur, one venture, one dream, one business – effects the entire community” 

Ngo’en Hapiss har to års fødselsdag til sommer. Gennem disse to år har vi set projektets vision udfolde sig og vokse. Så vi ved det virker. For at der kan ske en fortsat udvikling, skal vi nu videre i vores organisationsudvikling. Ngo’en Hapiss trænger til, at vi er til stede i samarbejdet om organisationens struktur. Vi ønsker at styrke organisationen og medlemmernes virksomheder gennem undervisning og workshops i entreprenørskab, sådan at både virksomheder og ngo’en Hapiss fortsat kan blomstre de næste to år.

Derfor har vi udviklet workshoppen ASIE Denmark, som er 2 ugers workshops for Hapiss medlemmer i Ghana. Workshoppen arrangeres i samarbejde med playscapes demmark (http://www.playscapes.dk/), som er en succesfuld innovations virksomhed i Aarhus. Vi ønsker gennem denne workshop, at give medlemmerne redskaber til at forstå innovationens betydning for deres forretnings udvikling, og hvilke personlige og faglige redskaber de har brug for som entreprenører – redskaber de kan beholde og selvstændigt arbejde med fremover.

Vi har brug for din og/eller din virksomheds økonomiske støtte til at realisere denne workshop.

Vi tilbyder alle, der støtter os, at blive nævnt i såvel de danske som de ghanesiske medier, samt på alle vores facebooksider og hjemmesider. Derudover kan vi allerede nu afsløre, at alle, der støtter os, vil modtage en særlig invitation til fest i Århus her i forsommeren, hvor I også vil blive nævnt og takket. Samt beløb på/over 2000kr, vil få en særlig gave og personlig historie med hjem fra Ghana, hvor betydningen af jeres bidrag vil blive sat ind dens rette sammenhæng.

 

 

 

Vi bruger cookies!

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies.

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Accepter Forlad sitet