Amourose EP

København Amourose Musik
amourose04_internet

Mit navn er Amourose. Jeg er 20 år, og jeg er sanger og sangskriver. I foråret udgav jeg min første officielle single ‘A Musical Love’ – og nu søger jeg støtte via booomerang til udgivelsen af min første EP.

Sangene er klar, bandet er fundet. Men vi mangler funding til bl.a. mastering og layout førend vi kan sende den endelige EP ud i verden.

Jeg skriver al musik selv. I skabelsesprocessen lægger jeg vægt på, at det endelige værk er gennemført og gennemtænkt, auditivt såvel som visuelt, samt har et højt lyrisk niveau – musik, som sætter kunsten i højsædet.

 

Vi skaber et storslået lydbillede med strygere, klaver og trommer, der kombinerer træk fra den klassiske musik med noget særegent og indie; art rock eller baroque pop.

Vi er tidligere blevet sammenlignet med bl.a. Kate Bush, Florence and the Machine og Antony and the Johnsons.

Sammen med mit band har jeg forberedt tekster, færdigkomponeret og live-testet alt materiale, og indgået kontrakt med et dansk/amerikansk selskab i forbindelse med udgivelsen. Vi gør os nu klar til at indspille i januar 2013 med udgivelse i foråret.

Jeg har stor tillid til den musik, vi har skabt, og har oplevet en overvældende respons, da vi præsenterede værkerne live dette efterår.

Nu mangler vi bare den sidste støtte.

Til højre for videoen kan du læse de forskellige incitamenter for støtte; bl.a. muligheden for gratis éntre til release-koncerten, samt et unikt fremstillet cover.

Jeg kan nå rigtig langt for din hjælp, og håber du vil være med til at støtte musikken.

Amourose

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet