Action Paint MMXVII

499,00 kr. 0.50% af 100.000,00 kr.

2

crowdfunders
udløbet
Aarhus Festuge @6278681537

medlem siden 28. maj, 2018

Om projektet

Action Paint MMXVIII er et nyskabende kunstprojekt skabt af Kunsthal Aarhus og Aarhus Festuge. Nyskabende fordi det aktivt involverer publikum både i skabelsesprocessen og i crowdfundingen. Action Paint MMXVIII blander æstetiske valg fra kunsten og tilfældigheder fra paintball og skaber en unik kunstoplevelse anno 2018. Fra d.1 juni har du mulighed for at være sammen om Festugen ved at crowdfunde Action Paint MMXVII. Når du køber et af incitamenterne får du automatisk adgang til at spille paintball på de specielle baner, du får et mærke eller t-shirt skabt af Kristoffer Akselbo eller en af de 10 andre deltagende kunstnere.* Se nærmere til højre hvor incitamenterne er listet op.

 



Dette er et eksperiment! Et vildt eksperiment, der blander paintball og kunst. Det handler om den kunstneriske skabelsesproces og om publikums deltagelse i processen. Jeg håber, at publikum vil tage godt imod projektet, bruge farverne, energien og deltage i skabelsen af værkerne – og have det sjovt. Vi glæder os til at se resultatet af paintball- spillernes leg, siger kunstfaglig direktør på Kunsthal Aarhus, Jacob Fabricius





 

10 samtidskunstnere


10 kunstnere arbejder lige nu på at skabe værker der opstilles som forhindringer, gemmesteder, skjold og dragter på Eventhalls paintballbaner i Tranbjerg tæt på Aarhus. Det kan både være vægge, skulpturer eller som noget helt specielt; en kunstner i et ulvedragt. Ingen ved hvornår ulven kommer!

Værkerne vil udsættes for paintball-spillere i en begrænset periode op til Aarhus Festuge, der mere eller mindre tilfældigt farvelægger og færdiggør værkerne, mens de spiller på banen.

Deltagende kunstnere


Kristoffer Akselbo, Maiken Bent, Benedikte Bjerre, Peter Bonde/Claus Carstensen, Magnus Frederik Clausen, Torben Ribe, Maya Stefania Wibling og Pernille Kapper Williams.

 

booomerang_grafik_1772x700px

 

Du færdiggør værkerne!


Vil du være med til at støtte projektet, får du som minimum mulighed for at spille kamp inde på de to baner vi i samarbejde med Eventhall i Tranbjerg har omformet til “kunstbaner”. Se de forskellige pakker i højre side. Action Painting MMXVII er et projekt for alle, så du behøver hverken at være kunstafficionado eller hardcore paintball-spiller for at deltage.

Kom og vær med til at opleve kunst i helt nye rammer hvor samspil og tilfældigheder råder og ingen, heller ikke kunstnerne, ved hvordan værkerne vil se ud efter sidste kamp!

Din støtte går til


Din støtte går blandt andet til kunstnerhonorar og dokumentation af projektet som vil blive udstillet på Kunsthal Aarhus under Aarhus Festuge. Ved at støtte projektet giver du alle Festuge-gængere mulighed for at opleve de stedsspecifikke værker, som med din støtte udstilles på forskellige pladser og offentlige steder under Aarhus Festuge 2018.

 Vigtig information


Alle over 18 år kan deltage i kampene. Alle sessions består af op til 60 personer der deles op i fire hold. To hold starter kamp på den ene bane, og to hold på den anden bane. Efter en time bytter holdene bane. Du kan deltage på egen hånd, sammen med en ven, eller som en gruppe. Alle deltagere skal købe et incitament, der giver adgang til at spille (med undtagelse af valgfri donation). Er din gruppe mindre end 30 personer, så vil i deltage sammen med det resterende antal op til 30 personer.

Mærker og t-shirts får du udleveret i forbindelse med den kamp du spiller.

Når du har købt et incitamenter, skal du oplyse dit navn og adresse. Dissse oplysninger vil udelukkende blive brugt som bookingreference. Når du modtager din bekræftelse fra Boomerang, skal du skrive direkte til Eventhall via info@eventhall.dk for at booke en tid.  Skriv dit navn og hvilke dato(er) og tidsrum du har mulighed for at spille paintball i.


Det er en en fordel hvis du kan deltage på flere af de følgende datoer og tidsrum, da bookingerne er først til mølle. Eventhall vil selvfølgelig gøre hvad de kan for at imødekomme dine ønsker. Kan du ikke deltage på de ledige tider der er tilgængelige når du booker hos Eventhall bortfalder din ret til at spille paintball på de to kunstbaner. Action Painting MMXVII foregår på følgende datoer og tidspunkter:



  • Lørdag d. 4 august      14-16      16-18     18-20       20-21    21-23

  • Onsdag d. 8 august     16-18      18-20

  • Torsdag d. 9 august    14-16      16-18     18-20

  • Fredag d. 10 august    14-16      16-18     18-20        20-21     21-23

  • Søndag d. 12 august   12-14       14-16     18-20       20-21     21-23



 

Inklusiv i alle pakker (valgfri donation undtaget)


100 paintballkugler. Flere kugler kan tilkøbes på stedet

Instruktion

Leje af paintballgevær

Dragt og maske

Fri luftopfyldning (200 bar)

Spil på en af vores to kunstbaner (Bybanen eller Naturbanen)

 

*Hvis du ikke har mulighed eller lyst til at deltage i paintballkampene, men gerne vil støtte projektet alligevel, kan du give en valgfri donation (min. 49 kr). Under Aarhus Festuge vil de færdige værker blive sat op inde i Aarhus, i byrummene og andre offentlige steder.

 

Dette er et såkaldt flexible funding projekt.

Det betyder, at dit beløb går til projektet uanset om indsamlingen når sit samlede projektmål eller ikke. Ved almindelige projekter på Booomerang kommer beløbet kun til udbetaling, hvis det samlede projektmål nås.

 

Projektet er støttet af Salling Fondene og Vilhelm Kiers Fond

Valgfri donation
Minimumsbeløb 49,00 Synes du projektet er spændende, men ikke har mulighed eller lyst til at deltage i paintball, så er du meget velkommen til at donere et valgfrit beløb. Du vil støtte projektet og kan se de 10 værker udstillet i byrummene og offentlige steder under Aarhus Festuge. Du får et skud god karma i din retning.
Paintballkamp + stofmærke
Minimumsbeløb 399,00 Du får mulighed for at spille paintball på de to kunstbaner. Dertil får du et stofmærke designet af kunstner Kristoffer Akselbo. Når du køber dette incitament skal du oplyse navn og adresse som bookingreference. Når du har fået din bekræftelsesmail fra Booomerang skal du skrive direkte til Eventhall på info@eventhall.dk for at booke en tid. Mærket får du udleveret ved Eventhall i forbindelse med kampen.
Paintballkamp + T-shirt designet af kunstner Kristoffer Akselbo STR. S/M
Minimumsbeløb 749,00 Du får mulighed for at spille paintball på de to kunstbaner. Dertil får du en eco.cert T-shirt designet af kunstner Kristoffer Akselbo. Når du køber dette incitament skal du oplyse navn og adresse som bookingreference. Når du har fået din bekræftelsesmail fra Booomerang skal du skrive direkte til Eventhall på info@eventhall.dk for at booke en tid. T-shirt får du udleveret ved Eventhall i forbindelse med kampen. BEMÆRK STR S/M
Paintballkamp + T-shirt designet af kunstner Kristoffer Akselbo STR. L/XL
Minimumsbeløb 749,00 Du får mulighed for at spille paintball på de to kunstbaner. Dertil får du en eco.cert T-shirt designet af kunstner Kristoffer Akselbo. Når du køber dette incitament skal du oplyse navn og adresse som bookingreference. Når du har fået din bekræftelsesmail fra Booomerang skal du skrive direkte til Eventhall på info@eventhall.dk for at booke en tid. T-shirt får du udleveret ved Eventhall i forbindelse med kampen. BEMÆRK STR L/XL
Første Skud
Minimumsbeløb 1.000,00 Du spiller allerførste kamp, sammen med dit hold på en af de to baner. Dit hold er dermed de første til at bemale kunstværkerne. Når du køber dette incitament skal du oplyse navn og adresse som bookingreference. Når du har fået din bekræftelsesmail fra Boomerang skal du skrive direkte til Eventhall på info@eventhall.dk for at booke dig ind lørdag d. 4 august kl. 14-16
Sidste Skud
Minimumsbeløb 1.000,00 Du spiller sidste kamp, sammen med dit hold på en af de to baner. Dit hold giver kunstværkerne deres sidste skud bemaling. Når du køber dette incitament skal du oplyse navn og adresse som bookingreference. Når du har fået din bekræftelsesmail fra Booomerang skal du skrive direkte til Eventhall på info@eventhall.dk for at booke dig ind søndag d. 12 august kl.21-23
Paintballkam + unik signeret t-shirt værk
Minimumsbeløb 1.500,00 Du får mulighed for at spille kamp på de to kunstbaner. Dertil får du en et unika signeret t-shirtværk lavet af en af vores 10 deltagende kunstnere. Når du køber dette incitament skal du oplyse navn og adresse som bookingreference. Når du har fået din bekræftelsesmail fra Boomerang skal du skrive direkte til Eventhall på info@eventhall.dk for at booke en tid. BEMÆRK T-shirt bør ikke vaskes.
Partnerskaber