Abadamu – organisation der hjælper fattige ugandiske kvinder i arbejde

KØbenhavn Freja Sørensen Velgørenhed
fullsizeoutput_297b
fullsizeoutput_297b

Abadamu er en lille organisation der har base i Uganda. Vi arbejder for og med udsatte ugandiske kvinder, som ikke har nogen uddannelse og lever i svær fattigdom. Abadamu er både et netværk for ugandiske kvinder, samt et sted hvor de modtager fagundervisning i skrædderfaget og har mulighed for at tjene deres egne penge ved at sy tøj for organisationen. Vi har vores eget tøjmærke, som bliver solgt flere steder i landet og overskuddet herfra bruges på at udvikle organisationen. Målet er at kvinderne på sigt skal blive økonomisk uafhængige, få en stabil indkomst og selv blive i stand til at starte forretning.

For at nå vores mål, søger vi derfor økonomisk støtte til vores projekt. Vi ønsker bedre undervisning- og arbejdsforhold for kvinderne.  I øjeblikket arbejder de fleste af kvinderne på gaden og vi leder derfor efter økonomisk støtte, som kan betale for leje af lokaler og nye symaskiner. Vi ønsker også at indkøbe stoffer af bedre kvalitet og få forbedret vores undervisningstilbud for kvinderne bl.a. i engelsk og forretningsforståelse.

Abadamu’s vision er klar: Vi ønsker et samfund hvor alle kvinder har adgang til lige muligheder og rettigheder – og vi mener at dette opnås bedst ved at støtte kvinder til at blive økonomisk uafhængige!

Vi søger DKK 10.000 til vores projekt og håber meget at du – eller din virksomhed – kunne være interesserede i at støtte vores arbejde i, at styrke mulighederne for mange flere udsatte kvinder i Uganda.

Vores organisation er startet af den ugandiske iværksætter Ruzindana Ruth (kvinden på dennes annonces coverbillede). Hun er selvlært designer og startede Abadamu tilbage i 2015. Ruzindana er fortsat drivkraften i projektet og står derudover for design samt salg af organisationens produkter.

Kontakt os endelig hvis du har spørgsmål!

På vegne af Abadamu,
Freja Mangs, frejamangs@gmail.com

Afsluttet
Støt med andet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet