6 forskellige fadlagrede æbleciders

 

Hvad får du?

Ved at støtte denne crowdfunding får du 6 forskellige ciders
tappet på 75 cl flasker. Du kan også vælge at få en blandet kasse med øl og
cider…. Eller cider og en pommeau – æblets hedvin – ren nektar for sjælen!

Det er også en mulighed at få en cider- og ølsmagning for
din støtte – jeg kommer ud til jer!

Repræsenterer du en virksomhed, kan vi skrue den løsning
sammen, som passer jer bedst.

Den cider, crowdfundingen resulterer i, er klar til maj
2023.

Følgende rewards er klar så snart crowdfundingen er i hus
ultimo september 2022:

·
Early Bird 4 ciders – 8 øl – 2 forskellige
ciders og 4 forskellige øl fra Vestslesvigsk Bryghus

·
Cider & ølsmagning – vi finder en tid der
passer dig; du kan evt. ringe først (42950068) eller maile mig på brygmestervb@gmail.com.

·
Virksomhedsvoucher – kontakt mig – så finder vi en
løsning der passer jer. Julegaver… ølsmagning… eller noget tredje!

Det bedste af det hele…

Jeg har givet denne crowdfunding et lille twist… du betaler
50% af prisen i forbindelse med din støtte her – de sidste 50% betaler du i
forbindelse med afhentning eller levering. Ønsker du levering koster det 50,-
oveni prisen.

Altså: prisen du ser ud for de enkelte rewards – og som du
betaler nu, udgør 50% af den samlede pris. Grunden til at jeg gør det på denne
måde er dels, at du trods alt kommer til at væbne dig med lidt tålmodighed –
dels at det for mig giver god økonomisk fornuft at sætte projektet i gang med
50% af beløbet!

Hvorfor cider?

Cider glimrer ved flere forskellige lejligheder. Personligt
holder jeg meget af et glas cider på terrassen som alternativ til et glas
hvidvin. Cider kan det samme; en frisk lethed, en snert af frugt og et klart
udtryk. Hvis så cideren oven i købet er lagret på træ kommer yderligere noter
til.

Når vi taler cider som akkompagnement til mad, er der klare
valg. Mit førstevalg vil være et godt ostebord. En tør cider kan det samme i
forhold til ost som en tør sherry eller en god pommeau. Den klare friskhed og
frugtighed fremhæver ostenes karakteristika.

Et andet oplagt valg er en salat eller skaldyr. Cider er et
rigtigt godt alternativ til hvidvin i forbindelse med mange forretter.

Hvad skal pengene bruges til?

Pengene, der kommer ind på crowdfundingen skal bruges på
trætønderne, der skal lagre cideren. Jeg ønsker ikke at lagre cider på de
tønder, jeg lagrer øl på! Dertil kommer udgifter til selve saften og lidt
udstyr til tapning på 75 cl flasker.

Endelig er denne crowdfunding en test på interessen
for cider! Vestslesvigsk Bryghus har leget med cider de senere år. Nu skruer vi
op på ciderfronten!

Ended

Del projektet

Rewards

Vi bruger cookies!

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies.

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Accepter Forlad sitet