Tre ting du skal du undgå, hvis du vil have succes med crowdfunding – DEL 1

21 feb, 2012
Tina Thor Jørgensen

Tre ting du skal du undgå, hvis du vil have succes med crowdfunding – DEL 1

Vi ved det alle – det tager tid og kræver en indsats at opnå gode resultater. Det gælder også, når man giver sig i kast med at crowdfunde et projekt, man brænder for. Rigtignok er crowdfunding et alternativ og supplement til den traditionelle og “tunge” fundraising, hvor man skriver lange og tidskrævende ansøgninger til fonde, puljer og legatuddelere. Men det betyder ikke, at det ikke kræver tid og kræfter at sammensætte en god crowdfundingkampagne.

Denne lille reminder skriver vi ikke for at afskrække dig, men for at klæde dig ordenligt på til at komme i mål med dit projekt – vi synes jo, at crowdfunding er fortryllende og fantastisk, men vi skal også være ærlige og fortælle dig om udfordringerne. Læs evt. om magien og nogle af de mange fordele ved crowdfunding i blogindlægget Fem fantastiske fordele ved crowdfunding.

I dette indlæg sætter vi fokus på det uhyre vigtige aspekt ved den gode crowdfundingkampagne: at huske at sætte tid af til få sine netvært i tale og altså lave reklame for sit projekt.

For crowdfunding er netværksfinansiering, og det er først og fremmest i sine netværk, man finder finansiering til sit projekt. Indlægget her er det første af i alt tre indlæg om ting, du skal undgå, hvis du vil have succes med crowdfunding. Hold øje med bloggen her, hvor det næste indlæg i serien vil blive postet inden længe.

Det skal du undgå: Læn dig ikke tilbage og tro, at pengene kommer af sig selv – du skal fortælle om dit projekt i dine netværk.

Du må for alt i verden ikke læne dig tilbage og tro at pengene til dit projekt kommer af sig selv, når det først er kommet med på booomerang. Dit arbejde med projektet slutter nemlig ikke med, at det bliver lagt op på booomerang–siden. Derimod starter en ny fase af dit arbejde med crowdfunding: fasen hvor du skal til at fortælle om dit projekt til dine netværk.

Det er med andre ord nu, du skal til at gøre dit projekt synligt og fortælle om, hvorfor det er vigtigt at støtte – og hvad man får ud af at give dig en skilling, så du kan realisere dit projekt. For husk: synlighed er eksistens, og hvis dine netværk ikke ved, du har givet dig i kast med crowdfunding, vil de helt sikkert heller ikke støtte din gode idé.

Melissa Anderson, som arbejder for den amerikanske crowdfunding–side IndieGoGo, understreger det så fint i blogindlægget Sharing is caring: “After the rush of going live subsides, there is still work to do; maybe the most important work that goes into a crowdfunding campaign is – telling people about it!” Skriv jer det bag øret: en af de vigtigste aspekter ved arbejdet med crowdfunding er at fortælle folk om ens projekt.

Vores råd: her skal du lægge din energi, når dit projekt er live på booomerang

Og ja, det kræver en solid indsats at gøre sit projekt synligt – og derfor anbefaler vi, at man som projektindehaver målretter og strukturerer arbejdet med at få fortalt om projektet i sine netværk. F.eks. kan man gøre sit projekt synligt i sine netværk ved

– at sende e-mails, som fortæller om projektet

– gøre reklame på sin egen facebook–side

– oprette en fan–side på facebook for sit projekt og invitere alle sine venner til at blive fan af siden

– tage kontakt til den lokale presse (avis, radio og TV) og høre dem, om de er interesserede i en god historie

– fortælle om projektet på Twitter

– lave videoupdates, hvor du engageret fortæller om arbejdet med at crowdfunde

Og der er gode grunde til at skynde sig i gang med at få fortalt om projektet i de mange netværk – ifølge IndieGoGo bliver hele 85% af alle projekter, der får den første donation på den første dag, hvor projektet er live, nemlig 100% funded. Så der er ingen grund til at ligge på den lade side: på med arbejdstøjet og i gang med at kontakte venner, kollegaer og familie fra nær og fjern.

Sådan griber du en e–mailkampagne an!

Den svenske crowdfunding–side FundedByMe har også sat fokus på e–mailkampagner i artiklen The first steps of spreading your project. Artiklen er skrevet af FundedByMes stifter Daniel Daboczy, og han lægger ambitiøst ud med at give projektindehavere dette råd:

“Choose 100 people that you should e-mail.

25% of these should be bloggers or press,
25% should be people that you would want onboard,
25% should be people benefitting by your project or your time and
25% should be friends and coworkers that are not yet aware of your effort.

100 might sound like a lot but it goes really fast and the bonus is that you connect to interesting people”.

Og hvorfor bruge tid på at fortælle så mange folk om dit projekt? Jo, som Daniel D også skriver: “If you tell 100 people and 2 will support you or buy your product, then telling 1000 might bring in 20. And since we live in this amazing period in time, it’s never been easier to reach out.” Med de sociale medier og internettet i det hele taget, kan vi på ingen tid nå ud til rigtig, rigtig mange mennesker. Og det skal du gøre brug af.

Vi tager lige et citat mere fra FundedByMes stifter: “Entrepreneurs and ideas come in all shapes and forms. Some will make it because they have a niche, others because the market is huge and others will make it because their passion is massive. But the only key to make it on any market, with any idea is to spend time and tell everybody.”

Få tips og tricks til hvad du helt konkret kan skrive af updates på facebook og Twitter i vores blogindlæg Din guide til succes på facebook og Twitter.

Hvor meget tid skal man så bruge på at promovere sit projekt?

Det er altafgørende at man sætter tid af til at fortælle om sit projekt til sin omgangskreds og netværk, hvis man rent faktisk vil have succes med at rejse penge til sit projekt. Det aspekt kommer den danske fundraisingekspert Maiken Ingvordsen ind på i sin e–bog Music Cookbook, hvor hun bl.a. beskæftiger sig med crowdfunding.

I kapitlet Finansiering af dine kreative projekter sætter hun fokus på tidsaspektet og anbefaler, at man som et minimum afsætter 15 minutter om dagen til at føre sin kampagne – og jo større beløb man søger, jo mere tid skal man sætte af. Søger man f.eks. mellem 20.000–50.000 kr., anbefaler Maiken, at man afsætter mellem 30. min til 2 timer om dagen på sin kampagne.

Her kan du finde flere gode råd og inspiration til, hvordan du får succes med crowdfunding

Den store amerikanske crowdfunding–side Kickstarter har en sekiton på deres hjemmeside, der hedder Kickstarter school, hvor de giver gode råd og vejledning til alle projektindehavere. I denne skole har de et fint indlæg om, hvordan man netop promoverer sit crowdfunding–projekt ved hjælp af e–mails mv.

Hør musikeren Boz Laika fortælle på booomerangs Vimeo–kanal om sit arbejde med at promovere sit album–projekt. Boz Laika fik sit projekt 100% finansieret på booomerang, og han blev den første musiker i Danmark, der nåede i mål på en dansk crowdfundingplatform. Smut evt. forbi hans facebook–profil og hør hans musik.

PS: Synes du denne artikel var en hjælp? Så del den gerne, så andre kan få hjælp til at komme godt i gang med crowdfunding.

Er der noget, vi kan uddybe? Så giv os endelig et tip her, eller del dine erfaringer med andre projektindehavere lige her i kommentarfeltet. Vi glæder os til at høre fra dig!



Write a reply • You need to be log in to write a reply message

(3)

  • 19 maj 2014 kl. 11:41

    […] Tweet // […]

  • 27 februar 2012 kl. 22:53

    Det bliver spændende at læse med i del 2!

    • 27 februar 2012 kl. 23:44

      Tak for din gode respons! Jeg er i fuld gang med at skrive 2. del – kan allerede nu løfte sløret for, at DEL 2 kommer til at handle om, hvad man skal undgå, når man skriver tekst til sit crowdfunding-projekt. Har du selv erfaring med crowdfunding, eller overvejer du at få et projekt med på booomerang?

Vi bruger cookies!

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies.

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Accepter Forlad sitet