Friktion - nyt magasin for køn, krop og kultur

København annasofiebach Udgivelser
friktion_logo_2
friktion_logo_2

FRIKTION er et nyt magasin om køn, krop og kultur, som skal bygge bro mellem kønsforskningen og verden udenfor universiteternes murer.  Vores ambition er at blive et seriøst alternativ i en til tider useriøs dansk sex- og kønsdebat. Vi oplever desværre i disse år et backlash, der er forstemmende og fordummende. Med udgangspunkt i den viden om køn, seksualiteter og kroppe, som produceres af danske såvel som udenlandske forskere,  vil vi tage store og små diskussioner op, som vi mener har relevans for det levede liv. Første nummer udkommer i starten af 2014. Redaktionen består af køns(ud)forskere fra felterne: kommunikation, litteratur, film og medie, folkesundhedsvidenskab, sociologi og historie.

I første omgang går vi i luften i webformat, men planen er på sigt at prøve at få et papirmagasin i trykken. Webmagasinet er gratis, reklamefrit og drevet på frivillige kræfter, da vi har endnu ikke fundet penge til drift. Derfor står vi også med en økonomisk udfordring i forhold til at gå i luften på nettet, da dette ikke er gratis, hvis det skal fungere ordentlig og være lidt lækkert. Vi er derfor afhængige af, at nogle af alle jer andre, der synes køn, kroppe og seksualiteter er spændende, vil give et bidrag til at få løbet vores projekt i gang. Alle beløb er brugbare, så kan du kun undvære 50 kr. modtages de med kyshånd alligevel! Hvis vi er mange nok, skal vi nok få beløbet ind.

Pengene går til at købe en template og et domæne. Alle bidragere, der opgiver deres emailadresse, vil modtage en mail, når første nummer er på gaden og en invitation til lanceringsreceptionen, der vil blive holdt et sted i København i forbindelse med første udgivelse.

Sådan gør du:
Du opretter en profil på Booomerang. Herefter angiver du beløbet, du vil støtte med og trykker ok. Pengene står nu hos Booomerang til tiden udløber, hvorefter vi vil få dem udbetalt. Hvis vi ikke får alle pengene i hus, vil du automatisk få tilbagebetalt dine penge.

Vi sender på forhånd kys og kram i retning af dem, der har lyst til at støtte vores projekt!

 

De bedste hilsner fra redaktionen bag Friktion
Anna, Frederikke, Emma, Pernille, Nazila og Anna Sofie

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet